'Hollywoodfruer' nyt Tv-show i Sverige tiltrak 600.000 seere

 
  Paul og Anna Anka
 
  Lena Hjelm Wallen - Svensk feminisme?
 
  Mona Sahlin - Svensk feminisme?

En ophidset debat er brudt ud i Sverige efter en forhenværende Miss Sveriges angreb på landets retning mod et kønsløst samfund, som hun mener har forvandlet mænd til 'ble-skiftende slapsvanse' og kvinder til hejrer 'som forsømmer deres mænds behov'.

Kommentarer der blev lagt på internettet af Anna Anka, en forhenværende Miss Sverige der bor i Californien sammen med sin mand, den verdensberømte sanger og sangskriver Paul Anka, førte til forargelse fra kvinder. Der var dog også støtteerklæringer fra mænd der var enige i at den skandinaviske stræben efter kønslig ligestilling var gået for langt, med som nyeste skud på stammen mænd der ønsker at die deres babyer.

Tragiske tøffelhelte

Svenske fædre er tragiske med hele deres ble-skiftende lighed,' skrev den 38 år gamle Anna Anka, der er stjerne i et nyt svensk Tv-program der handler om svenske kvinder der er gift med rige amerikanere. 'Amerikanske fædre laver ikke mad, og stryger ikke tøj, de arbejder og skaffer en indkomst for deres familier.' I Amerika 'er en mand en mand, og en kvinde en kvinde'.

Hun tilføjede at det er kvindens rolle at holde sin mand tilfredsstillet seksuelt. 'Hvis hun ikke gør det, har hun kun sig selv at takke hvis han er utro,' sagde Anka, hvis husbond er 29 ældre end hende selv.

Dette virkede som en rød klud på en tyr for feministerne. En af dem kaldte hende 'en fornærmelse mod kvinder'. Andre mente at hun er beviset for 'at der er noget alvorligt galt med svenskernes gener'.

Ikke alle var dog fjendtlige. 'Bravo! Endelige en fornuftig kvinde,' skrev 'Jack Sprat'. Svenske mænd har ladet sig selv kastrere... Vikingerne må vende sig i deres grave.

Ankas udmeldinger faldt samtidigt med nyheden om en mand der brugte en pumpe på sine brystvorter for at stimulere mælkafsondring i håbet om at blive i stand til at die.

Salatspisende homo sapiens i stramme bukser

'Emaskuleringen af mændene er gået for vidt,' sagde en anden kommentator. 'Vikingerne plejede at rejse til fremmede lande, kæmpe og kom tilbage med fornødenheder. I dag er de en flok salatspisende homo sapiens i stramme bukser.'

 
  Dum og dummere - Hvem husker ikke scenen hvor bussen fyldt med bikinipiger leder efter to unge frivillige der kan smøre dem ind i olie?

Anna Anka flyttede til USA i 1995. Hun havde en kort rolle, i en bikini, i filmen Dum og Dummere, (starring Jim Carrey) inden hun blev hyret som Paul Ankas personlige træner.

Sammen fik de i 2004 sønnen Ethan, og blev gift tre år senere. Men Anka har åbenbart ikke altid praktiseret den kvindelig opbakning og ydmyghed som hun prædiker.

Måske som følge af hendes Viking rødder, kastede hun et stykke is mod sin mand under en diskussion i deres californiske herregård sidste år. Kasteskytset forårsagede et sår der krævede sammensyning, og førte til at hun tilbragte en nat i fængslet. 'Det var en åndssvag lille episode, det var ingenting,' sagde hun senere.

Anna Anka (ikke at forveksle med Kalle Anka) er en af tre kvinder der deltager i et svenske Tv-program der hedder Hollywoodfruer, der begyndte i mandags, og tiltrak flere end 600.000 seere i Sverige.

Efter Anne Ankas udtalelser vil den kommende uges aflevering uden tvivl tiltrække endnu flere seere.

Frit oversat efter:

Times online 20 september 2009 - 'Castrated Vikings' row hits Sweden

 

Relateret:

Jyllands-Posten 27 september 2009 - Hollywoodfrue med upassende holdninger

Newsmill 16 september 2009 - Jag vill bli en förebild för svenska kvinnor

Balder Blog 29 juli 2009 - Tyskland: Eva Herman sejrer over Springer Verlag i sag om nazi-beskyldninger

Balder Blog 10 sep 2007 - Berufsverbot for at forsvare familieværdier - NDR, tysk Tv-kanal fyrer den populære skærmtrold Eva Herman

Balder Blog 15 december 2008 - Australien: Diskrimination mod hvide mænd ophøjet til lov 

Balder Blog 26 august 2008 - Den engelske forfatter Fay Weldon er aktuel med en ny bog på dansk ‘Kvinder på kur’


Print Post