Jeg har sagt det mange gange før; holocaust-fortællingen er den centrale myte for den totalitære konspiration der går under navnet den Europæiske Union. Holocaust er alibiet der skal legitimere den gradvise udryddelse af de Europæiske befolkninger, som beskrevet i Kaufman-planen, Hooton-planen, Morgenthau-planen og Kalergi-planen. Blandt andet derfor skal holocaust og de medfølgende problematikker sættes under den stærkest mulige lup. Vi vil jo nødigt udryddes på falske forudsætninger vel?

Ekstra Bladet den 6. maj 2009:

80-årige Le Pen for meget for EU

EU-Parlamentet ændrer sine regler, ene og alene for at forhindre den 80-årige franske højrefløjspolitiker i at spille en hovedrolle. [..]

Under den sidste samling inden valget har EU-Parlamentet ændret sine interne regler, så det ikke længere er den ældste parlamentariker, der skal styre åbningssamlingen for det nye parlament. Ændringen sker alene for at forhindre den 80-årige Le Pen i at indtage formandsstolen, efter han formentlig bliver genvalgt til parlamentet.

Paedofili, børneporno og hysteriet omkring den muslimske terrortrussel skal legitimere overvågning og registrering, 'Holocaust' skal legitimere politisk undertrykkelse, forfølgelse af dissidenter og indskrænkning af ytringsfriheden.

Vanhelligelse af holocaust-dogmet

 
 
 
  Jean-Marie Le Pen 80 år

EU parlamentets ældste medlem

Selv om Le Pens udtalelser 'de nazistiske dødslejre under Anden Verdenskrig var en detalje i historien' på ingen måder selv med den bedste fantasi kan karakteriseres som 'holocaustbenægtelse', og i sig selv er logiske og sande, eller i det mindste en helt legitim personlig opfattelse, er 'vanhelligelsen' af holocaustdogmet alligevel nok for EU-diktaturets tilhængere til at udfærdige særlove, der skal holde Le Pen og ligesindede ud af parlamentet!

Løgnen

Ingen tør protestere, for alle ved jo at 'Holocaust'; beretningen om at seks millioner Jøder blev myrdet ved hjælp af gas, som et led i en planlagt udryddelse af hele 'det jødiske folk', direkte beordret af Adolf Hitler er 'den bedst dokumenterede del af historien'. Hetzen mod revisionistiske ideer antager nu så store proportioner at jeg i går eller i forgårs kunne læse på en svensk hjemmeside i en reportage om muslimers overfald på Jøder i Malmø, at også 'revisionistiske grupper' var til korporlig fare for Jøder i Sverige. Jeg måtte lige gnide mig i øjnene, men det var hvad der stod.

Klakører

Og i alle politiske kredse fra det yderste venstre, til det islamkritiske højre, agerer man klakører for den opfattelse at 'holocaustbenægterne' er gemene jødehadere, der kommer med vanvittige 'jorden er flad' teorier der skal benægte eller undskylde nazisternes ondskab. Med overskriften 'løgnen' hentyder jeg her i øvrigt ikke til 'holocaust', men til den latterlige påstand om at det skulle være den bedst udforskede del af historien. En påstand der direkte modsiges af en af de mest anerkendte traditionelle (jødiske) holocaust-historikere; Raoul Hilberg.

Når ytringsfrihedsforkæmpere skader ytringsfriheden

Også nationalsindede kredse der foregiver at værne om ytringsfriheden, deltager rent praktisk i fordømmelsen, og derved til jagten på de mennesker der faktisk er de mest selvskrevne til at kunne påberåbe sig beskyttelse af deres ytringsfrihed. En del af nedenstående blev forfattet i forbindelse med et tidligere indlæg der havde med sagen at gøre.

I et indlæg fuld af generaliserende nedgørelse af mennesker der mener at bestemte samfundsforhold fortjener opmærksomhed, undersøgelse og overvejelse, gik man på en populær dansk blog i rette med mennesker der betegnes som 'holocaustbenægtere', med dem der interesserer for hvem der ejer medierne og bankerne, og for hvilke politikere, journalister og storindustrielle der deltager i hemmelighedsomgærdede møder i lukkede hemmelige broderskaber som Bilderberg. Som nytårsraketten der skulle tegne det ønskede perspektiv, brugte man det alt forklarende begreb 'jødehadere'.

Og det ville da også være helt fint, at give nogle man ikke er enig med, eller anser for at være latterlige en verbal bredside. Og selv om det ikke bidrager meget til at styrke sagligheden i udmeldelsen, der i forvejen ikke indeholdt meget andet end en tilkendegivelse af misbilligelse af den førnævnte interesse for samfundsforhold, og kortlægning af interessefælleskaber, og interessekonflikter så ville også det være acceptabelt.

Hån spot og latterliggørelse, ikke?

 
  Skrumpehoveder og lampeskærme
 
  Lampeskærme og Jøde-sæbe
 
  Gravsten på Cuba
Til minde om begravet 'sæbe af jødefedt'
   
 

Opdatering 12 maj 2009

Politiken genoplever 'nazi lampeskærme lavet af jødisk hud' myten:

(Om Nazilægen Alibert Heim) 'Og så fremstillede han blandt andet lampeskærme af deres hud.'

Politiken 12 maj 2009 - Har 'Dr. Død' snydt døden?

På hjemmesiden Axis History kan man læse følgende:

However, some of the other tales should, I think, be dismissed as "lurid embellishment" in the absence of hard evidence that Heim was involved in an approved research program entailing the collection of skeletal material or other anatomical specimens. Such "lurid embellishment" by camp inmates was a very common occurrence at the end of the war, where real occurrences such as the collection of anatomical specimens from deceased prisoners for research purposes were given a sensational explanation, such as the manufacture of furniture from human bones, or of lamp-shades from human skin. kilde | google cache

I øvrigt blev nogle af de genstande der vises på billederne ovenover brugt som bevismateriale under Nürnberprocessen. Senere har det vist sig at lampeskærmen ikke var lavet af menneskehud, og at skrumpehovederne stammede fra en sydamerikansk indianerstamme.
Men Politiken går jo ikke af vejen for lidt 'lurid embellishment' eller på dansk 'forskønnelse v.h.a. grupropaganda', når det er 'i en god sags tjeneste'...

   
   
  Nedunder: Mindetavler i Auschwitz
 
  fire millioner - nu nedsat til
 
  halvanden millioner - (nu 1,1 mil)

Men nu er det bare sådan, at halvdelen af de dissidenter der beskæftiger sig med en kritisk tilgang til historien; revisionisterne sidder i fængsler, sammen med nogle af deres forsvarsadvokater, i Tyskland, Østrig, Frankrig og Belgien, bliver fyret, overfaldet, efterlyst, udleveret, smidt ud af parlamenter der forsynes med særlige regler lavet til lejligheden, får deres ejendele konfiskeret og bliver chikaneret af myndigheder i en stribe lande, samt af venstreorienterede og jødiske voldsmænd.

Det drejer sig vel at mærke om folk der skriver bøger, ikke om folk der smider med brosten eller paraderer heilende i gaderne iklædt naziuniformer.

Desuden bliver deres sager bevidst holdt ud af medierne, og intet som helst forsvar hverken for det principielle i revisionisternes ret til ytringsfrihed, eller omtale af den uværdige voldtægt af almindelige juridiske principper der foregår i såkaldte demokratiske lande-vi-plejer-at-sammenligne-os-med, eller noget som helst andet der kunne tjene til deres forsvar får lov til at trænge igennem mediespærren, hvilket jeg bl.a. selv har erfaret.

Enhver der blot hæver stemmen og vil gøre opmærksom på problemet med de tabubelagte diskussionsemner eller tabubelagte dissidenter bliver censureret, ignoreret, bragt til tavshed, eller får et stempel som skal virke afskrækkende på andre.

Nogle nationalsindede entiteter der ellers hævder at forsvare mægtigt beundringsværdige idealer som ytringsfrihed, undser sig ikke for at nedgøre modige dissidenter der udfordrer vestens snart eneste tilbageblevne tabu med deres frihed og liv som indsats.

Og dermed har 'hån, spot og latterliggørelse' fået en helt ny dimension.

Seidenfadenisme i en ny forklædning

Nej, jeg ved det godt. Man argumenterer jo ikke for at 'tosserne' skal fratages deres ytringsfrihed.

Det gjorde Tøger Seidenfaden heller ikke, da han mente at Muhammedtegningerne var af dårlig kunstnerisk kvalitet, og var unødvendige provokationer, produceret af mennesker med urene hensigter om at skabe modsætninger i samfundet på bekostning af 'særligt udsatte grupper'.

Og disse entiteter behøver jo heller ikke at frygte, at den skal stilles til regnskab for deres nedladende omtale af revisionister, ej heller behøver de at underbygge deres nedladende kommentarer med argumenter, da vi jo allerede er godt på vej til at sådanne diskussioner bliver gjort ulovlige, og at der i afventning af denne lovgivning er skabt en stemning der sådan omtrent bevirker det samme her og nu.

Tage stilling til estetik og litterær værdi?

Men hvis jeg i sin tid skulle have forsvaret Salman Rushdies 'De Sataniske Vers', ville jeg så have behøvet at tage hensyn til værkets litterære værdi, eller have læst det, for at forsvare Rusdies ret til at udgive bogen, og være fri for forfølgelse?

Og hvis jeg havde læst den, og synes det var alt andet end litterær kunst, og et slemt svulstigt indforstået og prætentiøst rodsammen, ville jeg så lave et blogindlæg hvor jeg pillede værket fra hinanden, uden i det mindste samtidigt at bruge nogle stærke ord for at forsvare Rushdie mod de islamiske fanatikere, og de vestlige dhimmier? Eller skulle et forbehold overfor Wilders stærkt zionistiske tendenser afholde mig fra at forsvare hans ret til at udgive Fitna-filmen, og ære ham som en forkæmper for ytringsfriheden?

Ytringsfrihedens helte er..., dem der tør at bruge den!

Er ikke disse dissidenters mod til at modsige et morderisk repressivt system, der med en indsats der langt overstiger den der bruges på bekæmpelse af røvere og voldtægtsmænd, i sig selv nok til at respektere dem højt, og medvirke til at det de har at sige, og det de bliver forfulgt for at sige, kan komme til den større offentligheds kendskab? At bekæmpe censorerne?

Ville dette ikke være lidt mere principfast end at bidrage med at gøde den hadske stemning der er med til at legitimere den blodige forfølgelse af intellektuelle dissidenter for offentliggøre deres synspunkter?

Let at høste klapsalver på et radikalt landsmøde

De fleste af dem der hånligt spotter revisionisterne, er uvidende og oftest skræmte lemminger der ikke er i stand til at tænke selvstændigt, der ikke ved noget som helst om hvad revisionismen går ud på, ikke har sat sig ind i hverken argumenterne og påstande fra den 'anerkendte' eller argumenterne og påstandene fra den 'revisionistiske' 'videnskab/konspirationsteori', og blot gentager de skødesløst udskregede skråsikre meninger der har overtaget på propaganda-bjerget, og som udelukkende kan overleve ved hjælp af den beskrevne undertrykkelse. Det er lige så let og omkostningsfrit at være med i heppekoret hvor revisionisterne fordømmes og forhånes, som det er at høste klapsalver ved at bombardere Pia Kjærsgaard til nazist på et radikalt landsmøde.

Undskyldning for uvidenhed

Der er dog en teknisk undskyldning for denne ubekendthed med de faktiske sammenhænge af 'den forbudte debat', selv om denne undskyldning på ingen måde gælder for de etiske og moralske aspekter der er gjort gældende i foregående, og som udgør hovedparten af min argumentation.

Det er svært at skaffe sig et overblik over hvad både de revisionistiske og de antirevisionistiske argumenter, samt det der betragtes som historisk/videnskabelige 'sandhed' går ud på. Der er flere historikere, og ligeledes flere revisionister i spil, med hver deres forskellige opfattelser på tværs af spektret.

De fleste almindelige borgere kender kun de mange beviseligt falske floskler, generaliseringer og forenklinger der udspyes af mediefolk hvis historiske forståelse netop baserer sig på Spielberg-versionen af virkeligheden, usammenhængende, emotionelle, men praktisk og juridisk set meget tvivlsomme udsagn fra ved forskellige lejligheden inviterede oldgamle 'holocaust overlevende', samt forsikringer fra ideologisk motiverede 'eksperter' der prioriterer myternes værdi for den multikulturelle ideologi
og globaliseringsdagsordenen, og / eller til fordel for zionistiske interesser.

Revisionistiske og konventionelle teorier side om side

 
  Debating the Holocaust
A new look at both sides
 

Dette er en bog om Holocaust, og om to konkurrerende syn på denne begivenhed. På den ene side har vi det traditionelle ortodokse synspunkt: de seks millioner døde, gaskamrene, krematorieovnene og masegravene. Traditionelle historikere har tusindvis af overlevende vidner og historiens vægt på deres side. På den anden side er der en lille gruppe frafaldne forfattere og forskere der nægter at acceptere store dele af denne udlægning. Disse revisionister, som de kalder sig selv, præsenterer modsatrettede beviser og stiller besværlige spørgsmål. De er begyndt at tegne et andet billede.

Således er der fremkommet noget der ligner en debat -- en historisk vigtig debat. Dette er ikke en perifer debat mellem to mystiske ideologier der angående nogle dunkle detaljer af anden verdenskrig. Den handler selvfølgelig om historie, men den handler også om to fundamentale emner af vor tid: ytringsfrihed og pressefrihed, den måde hvorpå medierne fungerer, manipulation af den offentlige mening, politiske og økonomiske magtstrukturer, og statens muligheder for tvang. Det er en forbavsende hadsk og kontroversiel debat, med vidtrækkende konsekvenser.

 
   
  Torben Jørgensen - Historiker - DIIS - Holocaust Industry Denmark
  Torben Jørgensen - Historiker - DIIS
  Torben Jørgensen glæder sig over propagandaværdien af Demjanjuk processen i Tyskland: 'Hver gang vi har sådan en sag får vi rullet hele historien op i meget fine detaljer og fortalt den én gang til for nye generationer.'

Men det er der for nylig rådet bod på, ved udgivelsen af en ny og forholdsvis letlæselig bog der sammenfatter og sammenligner de vigtigste og stærkeste pointer af begge fløjes opfattelser angående tildragelser under anden verdenskrig populært betegnet som 'Holocaust' og 'Shoah'.

Omkring 240 sider inklusiv fodnoter, diagrammer og fotos. En ret overkommelig opgave at læse sig igennem det for et gennemsnitsbegavet menneske skulle man mene .

På trods af at jeg nok er mere vidende om emnet, og ikke mindst om revisionisters ve og vel end de fleste, fik jeg i hvert
fald sat en del ting på plads, både ved angår de revisionistiske og de anti-revisionistiske synspunkter, og fik det samtidigt præsenteret indenfor en overskuelig ramme.

Få viden om kontroversen ved hjælp af fakta

Ved at læse denne bog, har man måske for første gang en rimelig mulighed for indenfor et kortere tidsrum at få et rimeligt overblik over kontroversen, fremstillet loyalt som det stilles op fra begge hold. Uden at det bliver alt for detaljeret, finder man her også skøn om tal og lignende konkrete og sammenlignelige parametre fra de autoriteter og anti-autoriteter indenfor hver lejr der bredt anses for toneangivende.

Hvis man således efter at have gjort sig bekendt med hvad både historikere og revisionister hver især egentlig fremfører, stadigvæk mener man uden videre kan fordømme revisionisterne under en kam som nazistiske ideologer hvis eneste drivkraft er deres 'jødehad', så har man da i hver fald nogle korrekt citerede udsagn fra begge parter at basere det på. (Går jeg indtil videre ud fra. Der kunne jo komme kritik fra en eller begge sider)

Skråsikkerhed = Jammerlig uvidenhed

Men hvis loyaliteten overfor den politiske korrekthed, eller overfor den gruppe der har den allerstørste interesse i at der lægges låg på debatten, er større end ens tillid til egne evner, nysgerrighed og tørst efter sandheden, skal man da blot fortsætte med at promovere sin jammerlige uvidenhed ved at nægte at lade sig informere om debattens reelle indhold.

Man kan i så fald nøjes med at kopiere den eneste taktik holocaust-promo-industrien efter alt at dømme har tilbage;
at forvanske og forenkle revisionistiske synspunkter, at dæmonisere revisionister som blodddrikkende nazister der står klar med en frisk omgang Zyklon-B. Altså at skabe en hysterisk stemning der skal legitimere og en efterfølgende pseudovidenskabelig basis for mere censurlovgivning, forfølgelse, målrettet opdragelse af små børn i holocausttroen og relaterede bekendelser. Og for alt i verden sørge for aldrig nogensinde foran verdens øjne indgå i en sober debat under normale høflige vilkår der ville kunne afsløre svagheder i egne argumenter.

Debating the Holocaust - A new look at both sides

Den omtalte bog hedder: 'Debating the Holocaust - A new look at both sides', skrevet af Thomas Dalton Phd.
Bogen kan bestilles her formedelst 270 kroner. Hvis prisen er et problem står min kopi til disposition for udlån.

Skulle der være journalister fra systempressen der tilfældigvis falder over dette indlæg, i et øjeblik af træthed af den daglige afskrivning fra Ritzau og Reuters, vil jeg gerne spørge: Er der mon i Danmark én eneste journalist der har nosser nok til at beskæftige sig en smule med den skinjustits der foregår direkte syd for grænsen og i EU-systemet, eller tør sætte sig en smule ind i hvad 'traditionelle' historikere og revisionister vitterlig mener?

Eller skal vi bare blive ved med at betragte stilheden som et udtryk for at hele standen består af moralsk korrupte vinkelskrivere der har overgivet til 'de højere magter..' ?

Kvalificeret anmeldelse efterlyses

Jeg ser frem til en snarlig anmeldelse af 'Debating the Holocaust' i den danske presse. Den må gerne laves af en der har de faglige forudsætninger for det. Vi lever jo i et rationelt retssamfund samfund hvor alting kan debatteres frit ikke?

Hvad med historikerne Lars Hedegaard, eller Bent Jensen for eksempel?

Lad os se om der er nogen der tør tage handsken op!

Torben Jørgensen og Peter Langwithz Smith bliver det dog næppe, de evnede ikke en gang at besvare professor Christian Lindtners argumenter mod en tilsviningskampagne mosaisterne havde iværksat mod en artikel Lindtner havde skrevet om holocaust.

Relateret:

EU-Parlamentet ændrer sine regler, ene og alene for at forhindre den 80-årige franske højrefløjspolitiker i at spille en hovedrolle
Ekstra Bladet 6 maj 2009
- 80-årige Jean Marie Le Pen for meget for EU

Første skridt til en eliminering af EU-Parlamentets mindste politiske grupper ventes taget i dag ved en udvalgsafstemning i Bruxelles. Et forslag fra den britiske socialdemokrat Richard Corbett går ud på at øge kravet for at kunne danne en politisk gruppe. Derved undgår de to største grupper, socialdemokraterne i PSE og kristendemokraterne i EPP, at afgive god taletid og ekstra finansiering til de mindste grupper.
Berlingske Tidende 7 maj 2009 - EU-Parlamentets små grupper udraderes (via Angantyr)

Google News 6 maj 2009 - MEPs snub Le Pen with rule change

Kristeligt Dagblad 6 maj 2009 - Den franske regering overvejer at forbyde Det Anti-zionistiske Parti at stille op til EU-valget

Politiken 25 marts 2009 - Le Pen: Dødslejre var en detalje

Her er både introduktionen og det første kapitel frit tilgængelig:
Bogens hjemmeside - Debating the Holocaust

Amazon.com - Debating The Holocaust - A New Look at Both Sides

Balder.org 7 maj 2008 - Dansk holocaustforsker afviser påstanden om 6 millioner dræbte Jøder under Holocaust

Balder.org 15 april 2008 - Sine Molbæk-Steensig - Internet macht frei? Holocaustbenægtelse på Internettet

Balder Blog 13 april 2009 - Status over fængslede og forfulgte dissidenter i Europa - Påsken 2009


Balder.org - Artikler om Holocaust, Zionisme, Judaisme, Jødisk Censur, Israel Lobby, forfølgelse, Revisionisme, Holocaust-benægtelse


Print Post

Dagens citat
»Hvem vil ikke følge en mand der har fået nobels fredspris i krig?« - Broholm