Opdatering: 200 år sammen nu på engelsk - Aleksandr Solzhenitsyn - 200 Years Together - Chapter 18. During 1920's (English translation)

 

Alexander Solzhenitsyn har tre børn med sin jødiske hustru.
Alexander Solzhenitsyn
født 11. december 1918

 

Mange vestlige kulturradikale har afvist Solsjenitsyns forfatterskab, men det er, ifølge Lene Tybjærg Schacke, for let.

– Mange affærdiger ham som reaktionær, men det synes jeg ikke, man uden videre kan. Han har noget at have sine synspunkter i, og det giver dem moralsk styrke og vægt, mener hun og nævner, at Solsjenitsyn selv kendte til kampen for overlevelse i sovjetiske arbejdslejre.

Lene Tybjærg Schacke i Kristeligt Dagblad

Den russiske dissident-forfatter historiker og Nobelpristager Alexander Isajevitjs Solsjenitsyn døde i søndags af et slagtilfælde 89 år gammel.

Han blev allermest kendt som den klassiske sovjetiske dissident; den slags mennesker asyllovgivningen oprindeligt var rettet imod, et mennesker der turde tale myndighederne i totalitære stater midt imod, og som en følge deraf blev forfulgt i deres hjemland.

Hans litterære gennembrud kom i 1962 med romanen 'En dag i Ivan Denisovitjs Liv', som beretter om livet i en stalinistisk fangelejr.

Bogen blev udgivet i Sovjetunionen, der den gang under Nikita Krustjovs styre så småt tillod kritik fra Stalin æraen. Krustjov blev afsat to år efter, og Solsjenitsyns to efterfølgende romaner 'Kræftafdelingen' og 'I den første Kreds' blev forbudt, da systemet vendte tilbage til lukketheden.

I 1970 fik Alexander Isajevitsj Solsjenitsyn Nobelprisen i litteratur, og blev udvist af Sovjetunionen efter det der skulle blive hans mest kendte bog og et symbol for opgøret med kommunismen; 'Gulag Øhavet' blev udgivet.

Efter at have fået asyl i USA hvor han i en årrække boede i staten Vermont vendte han i 1994 tilbage til Rusland, ca. tre år efter kommunismens fald og Sovjetunionens sammenbrud.

Forblev politisk ukorrekt

Men Solsjenitsyn hvilede ikke på lauerbærene, og havde heller ikke opgivet sin politiske ukorrekthed, bare fordi der nu var et nyt styre i Rusland, og han selv var blevet en verdensberømmelse, hvis bøger blev udgivet på alverdens sprog.

Solsjenitsyn i unåde i vesten

Omkring 2001 udgav han en bog der med ét slag fik hans stjerne i vesten til at falme. Værre i nu, bogen blev aldrig oversat til engelsk.

Under den kolde krig havde 'det frie vesten' promoveret sig selv som det kommunistiske USSR’s modsætning og frihedens bannerfører. Dissidenter og meningsafvigere blev modtaget overalt med åbne arme, og tanken om at man kunne blive forfulgt og sat i fængsel for at ytre sin mening, sige myndighederne imod eller skrive en bog, fik folk til at gyse af rædsel og uforståelse. Den kolde krig og modsætningsforhold til de meningsundertrykkende diktaturer i øst havde fået de fleste vestlige lande til at prise ytringsfriheden og den personlige frihed som det allerhøjeste gode.

Ned af bakke med ytringsfriheden efter murens fald

   
 
  Gulag Øhavet
   
 

Book Cover Zweihundert Jahre Zusammen Solschenizyn - Alexander Solschenizyn

  Alexander Solschenitsyn, '200 Jahre zusammen' - Die russisch-jüdische Geschichte 1795-1916 Herbig, Munich 2002, 560 pp., Bd. 1 €34.90 Link
  Book Cover Die Juden In Der Sowjetunion - Alexander Solschenizyn
  Alexander Solschenizyn
'Zweihundert Jahre zusammen'
Die Juden in der Sowjetunion, Bd. 2
€ 19,95 (Dvesti let vmeste) Link
  Solsjenitsyn: Now, I rule out completely that my book could in any way have incited tension. Quite the contrary, tension has been left behind, and now it is time we calmly discussed the issue. Interview.

Men desværre varede denne tilstand ikke længe. Efter murens fald begyndte magthaverne i forskellige lande lige så småt at trække i land, og med EUs tiltagende magt, og den af befolkningerne uønskede muhamedanske indvandring der fik protesterne rund omkring til at flyve til vejrs, blev der langsom men sikkert strammet; en proces som kun lige er begyndt at kunne mærkes for alvor. Nu findes der snesevis af fængslede forfattere og nidkært forfulgte politiske dissidenter i en del europæiske lande. For en meget stor del er dette mennesker der siger Jøderne imod, (det er let at se hvem der har magten, ved at se på hvem der sidder i fængsel) men Muhamedanerne og den multikulturelle mafia lærer hurtigt, og nu bliver det også islamkritikernes tur.

Også Alexander Solsjenitsyn måtte sande at vestens højt besungne frihed havde sine begrænsninger. Så længe han kritiserede kommunismen og beskrev dens rædsler var han den store geniale forfatter og blev hædret som et symbol på friheden.

Men da han kom Jøderne for nær var det slut med venligheden, hvilket også David Irving, Walt og Mearsheimer, Jimmy Carter, Henry Ford, Douglas Reed, Harald Nielsen, Martin Hohmann, Søren Krarup, Torben Lund, og utallige andre gennem historien har følt på deres egen krop.

Bog om forholdet mellem Russere og Jøder aldrig oversat til engelsk

Men da han omkring 2003 udgav bogen 'To Hundrede År Sammen' måtte også den store russiske forfatter sande, at man heller ikke i vesten skal berøre ømme punkter og tale magthaverne imod, uden at det har konsekvenser.

Bogen 'To Hundrede År Sammen' handlede nemlig om to hundrede år med modsætning mellem det russiske folk og Jøderne, og beskrivelsen af konflikten svarede ikke helt til det billede man i vesten efter slutningen af Anden Verdenskrig havde opbygget af Jøderne, som et evigt uskyldigt forfulgt folk, der ikke kunne siges noget negativt om.

Jødernes rolle i den Bolsjevistiske Revolution

Sandhedsvidnet Solzhenitsyn beskrev i den nye bog blandt andet Jødernes rolle i den Bolsjevistiske Revolution og de Sovjetiske udrensninger. Jødernes ledende rolle i det sovjetiske folkemord som ideologer, befalingsmænd og medlemmer af terrorkorpset af det berygtede KNVD, det senere KGB var lidet smigrende for Jødernes omdømme, der i Vesten efterhånden mest var præget af skamrosning af Jødernes indflydelse på Europæisk kultur og ad nauseum gentagne lovprisninger af de mange jødiske Nobelprismodtagere og berømtheder.

At der også havde været negative aspekter ved den jødiske kulturberigelse var ikke noget der skulle nævnes. Jøder var enten Nobelpristagere eller forfulgte ofte.

At nogle af vestens koryfæer som den store krigshelt Winston Churchill heller ikke havde været helt så entydig i deres bedømmelse af Jødernes indflydelse forsøgtes bortforklaret, og blev holdt skjult så meget som muligt for den store offentlighed.

Martin Luthers skrifter der advarede mod Jøderne, blev tilskrevet sindssygdom, den protestantiske kirke tog afstand fra Luthers skrift 'Jøderne og deres løgne', og den katolske kirke fjernede den traditionelle forbøn for Jøderne (at de en dag måtte anerkende Kristus og derved blive frelst) fra de katolske ritualer. Ingen officielle jødiske instanser har nogensinde undskyldt noget som helst af de for Kristne og kaukasiere generelt stærkt stødende passager i Talmud og andre religiøse skrifter. Tvært imod kommer rabbinere og andre Jøder jævnligt frem med udtalelser der kun bekræfter Talmuds anvisninger, og kendte religiøse Jøder som rabbineren Bent Melchior og fhv. vicepræsidentskandidaten Joe Lieberman bekender åbenlyst deres kærlighed til Talmud.

Antisemit

Efter at Solzhenitsyn havde publiceret bogen fløj beskyldningerne om ørene på ham; ja nogle forsøgte endda at kalde ham det sædvanlige ord der altid kan bruges når argumenter ikke slår til; 'antisemit'.

Desværre for disse stemmer var det svært at overbevise helt om denne latterlige påstands rigtighed, da Alexander Solsjenitsyn var gift med en Jødinde, og oven i købet havde tre børn med hende.

 

»Solsjenitsyn er inkarneret antisemit. Desværre. Han lyver og fordrejer historien til ukendelighed. Han beskylder jøderne for at være skyld i alle de ulykker, der har ramt Rusland gennem de sidste 200 år,« siger Mark Dejtj, (Deitch jødisk BBC journalist ) forfatter til flere kritiske artikler om Solsjenitsyn i Moskvas største dagblad Moskovskij Komsomolets.

Dejtj,...... går ikke af vejen for at sammenligne den russiske forfatter med Adolf Hitler. Dejtj har fundet næsten identiske passager i Hitlers Mein Kampf og Solsjenitsyns seneste værk '200 år sammen', to bind om jødernes rolle i russisk historie, fra Polens tredje deling i 1795, da det russiske imperium fik en million nye jødiske undersåtter, og til 1995. Men når han viser sig fra denne lidet flatterende side, er det min opgave at skrive om det,« siger Dejtj.

Andre, også nogle Jøder forsvarede Solsjenitsyn mod beskyldningerne og kaldte dem latterlige.

»Solsjenitsyn har ofte udtrykt begejstring for Israels mod. Hans hustru og hans børn har jødisk blod i årerne. Han er selvfølgelig ikke antisemit. Kritikken kommer fra kredse, der ønsker, at debatten om jødernes plads i Ruslands historie, i al evighed, skal kunne afvises som antisemitisme,« tilføjer Alla Latynina.

Provokeret af de mange angreb i russisk presse, i en russisk emigrantavis i New York [Rose 'glemmer' at skrive, at emigrantavisen selvfølgelig er jødisk!] og et ukrainsk blad, tog Solsjenitsyn, i den forgangne uge, til genmæle over en hel side i Literaturnaja Gazeta. Her drager han en parallel mellem KGBs forfølgelse af ham under kommunismen og den fornyede kritik i forbindelse med offentliggørelsen af '200 år sammen'.

(Ovenstående citater er fra Flemming Rose via Mosaisk Upps - popup vindue)

Ingen steder prøvede Solsjenitsyn at generalisere over Jøderne; han mente blot at de lige som så mange andre befolkningsgrupper måtte stå ved deres ansvar:

Solshenitsyn:

'Meningen med min bog var at være medfølende med Jødernes tanker, følelser og deres psykologi – deres spirituelle komponent,' sagde han.

'Jeg har aldrig afsagt generaliserende domme over et folk. Jeg vil altid differentiere mellem jødiske lag.

Et lag skyndte sig at stå forrest under Revolutionen. Andre derimod forsøgte at holde sig i baggrunden.'

 

 

Alexander Solschenitsyn og Vladimir Putin
Alexander Solsjenitsyn og Vladimir Putin

 
  Alexander Solsjenitsyn er død (Youtube)
Samuel Rachlin kommenterer i Deadline
 

Samme dag kommenterede Leif Davidsen den afdøde forfatter i diverse medier.

Er Solsjenitzyn og Rusland mon et rent jødisk anliggende?

Både Davidsen og Rachlin er Jøder af russisk herkomst. Studieværten Adam Holm er også Jøde. Både Davidsen og Rachlin skamroser først Solsjenitsyn, for derefter at relativere hans åndsevner i hans senere år, og fremføre påstanden om at 'Alexander Solsjenitzyn var ude af kontakt med virkeligheden'.

Holm: hvad den mere politiske side af hans tænkning, hvordan vil du vurdere det?

Rachlin (grinser..) og siger 'Jeg ved godt hvor du vil hen', og fortsætter nedbrydningen af Solzhenitsyns eftermæle og politiske betydning..

Holm i forbifarten: 'Han var ikke pro-demomokrat og han udtrygte sig meget negativt om Jøder og havde andre svagheder', uden videre uddybning.

I øvrigt er der heller ingen af de andre danske anmeldelser, der nævner store jødekritikske to-bindsværk der formentligt er en del af årsagen til relativeringen: 'To Hundrede År Sammen - Russisk-jødiske historie 1795-1916', hvor i Nobelpristageren går i rette med Jødernes fremtrædende rolle ved undertrykkelsen og blodbadene under den Bolsjevistiske Revolution, og bl.a. opfordrer Jøderne til også at anerkende denne del af den jødiske arv, i stedet for som sædvanligt udelukkende at klynge sig til den offerrolle, som Solsjenitsyn vedgår de også havde i den forbindelse.

Siddende overfor den religiøse Jøde og nationalist Rachlin (erklæret Zionist), fremstiller Holm Solsjenitsyns nationalisme, konservatisme og Kristne religiøsitet i et negativt skær, lige som hans mangel af beundring for den amerikanske massekultur tilsyneladende også er tegn på noget der skader hans troværdighed. Rachlin er helt enig.

Hvorfor har Rachlin under hele seancen dette underlige 'smirk' i ansigtet? Så ustyrligt morsomt er det da heller ikke, eller hvad?

Se også min kommentar på Kristeligt Dagblad: Drevet af kristendom og nationalfølelse - Bevidste undladelser ved omtale af Solsjenitsyns forfatterskab?

Men udgangen af det hele var, at Solshenitsyn gled mere og mere i baggrunden. Hans bog blev aldrig oversat til engelsk, og således er store dele af verdensbefolkningen afskåret fra at få et indblik i Solshenitsyns tanker angående jødespørgsmålet, hvilket vel også har været meningen med censuren.

I hans senere år blev det også lagt ham til last at han forsvarede vestens nye fjendebillede, Vladimir Putin, som fremstilles som et udemokratisk monster der vil føre Rusland tilbage til den mørke middelalder.

Et fjendebillede, der i høj grad bliver skabt ved ivrig deltagelse af ikke mindst jødiske journalister og kommentatorer, der spænder fra den yderste venstrefløj til neokonservative kredse. For Danmarks vedkommende kommer jeg i tanke om navne som Anders Jerichow, Vibeke Sperling, Leif Davidsen og Samuel Rachlin. Et par år efter denne postering, gjorde trioen Pimonov, Rebouh og Bremer (Ekstra Bladet) sig bemærket, med en reportage om arbejdsforhold i russiske kulminer.

Putin selv er også faldet i unåde i toneangivende jødiske kredse i vesten, fordi han har formået at fravriste de jødiske oligarker som Boris Beresovski, Khodorkovski osv. deres magt over Ruslands ressourcer, som de ved list og hjælp af udenlandsk jødisk kapital havde bemægtiget sig under den fordrukne præsident Boris Jeltsin (efter sigende halvjødisk og jødisk gift).

Jeg er ikke i tvivl om at en oversættelse af Alexander Solzhenitsyns bog 'To Hunderede år Sammen' nok skal komme inden så længe, men indtil videre må vi stille nysgerrigheden ved at læse uddrag og omtale, eller købe den tyske udgave.

Alexander Solzhenitsyn er død

Vi vil huske ham som en uforfærdet forkæmper for sandhed, frihed og menneskelighed, en modig kritiker af forløjethed, og ikke mindst som én der aldrig faldt til patten (selv om hans jødiske modstandere i Vest og øst bebrejder ham just det), og hvilede på sin berømmelse i magelighed, men en mand der til det sidste forfulgte sandheden uanset magthavernes luner eller hensyn til bekvemmelighed.

Stilhed om Solzhenitsyns kritiske syn på Jøderne

Efter at have læst en del reaktioner på dødsfaldet må jeg konkludere at det dog er særdeles besynderligt hvordan alle disse nekrologer undlader at omtale den virtuelle censur den berømte forfatter faktisk blev udsat for i vesten i forbindelse med hans kritik af Jøderne! Og det i disse tider hvor snak om ytringsfrihed er så moderne.

Sådan manipulerer massemedierne; ved at tilpasse dissidenterne til deres egne opfattelser, og ved at undgå emner der er tabuiseret og kontroversiel.

Ægte åbenhed er åbenbart netop en by i Rusland!

Om det skyldes de mange Jøder i medierne skal jeg ikke kunne sige.

Men bemærkelsesværdigt er det.

 

 

 

 

 

 

 

Mere om Alexander Solzhenitsyn:

Balder.org 27 november 2007 - Alexander Solsjenitsyn bryder revolutionens sidste tabu - (Oversat fra The Guardian Solzhenitsyn breaks last taboo of the revolution; omhandler To Hundred År Sammen)

Ethno Politics Online - Aleksandr Solzhenitsyn - 200 Years Together - Chapter 18. During 1920's (English translation)

Occidental Observer 18 juni 2010 - Kevin MacDonald: Chapter 22 of 200 Years Together: “From the End of the War to Stalin’s Death”

Politiken 8 august 2009 - Solsjenitsyns enke Natalia udgiver Nobelprisvinders hemmelige dagbog

Weekendavisen har en meget udførlig nekrolog af Anna Libak, men heller ikke den nævner et ord om Solsjenitsyns kontrovers med Jødedommen

Weekendavisen - 8 august 2009 - En nekrolog over Aleksandr Isajevitjs liv (hat tip: Lars)

Politiken 3 august 2008 - Aleksander Solsjenitsyn er død (Artiklen nævner oligarkerne, men ikke noget om at disse allesammen er del af en international jødisk finansmafia, eller noget om Solzhenitsyns øvrige jødiske bekymringer)

Leif Davidsen, dansk Jøde af russisk afstamning giver sit relativerende besyv med ('Men de seneste år var hans status som politisk autoritet dalende') via en kort artikel i Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad, og optrådte desuden i et morgen-TV indslag om dødsfaldet.

Heller ikke Bent Jensen adskiller sig sønderligt fra de øvrige kommentatorer, og ønsker heller ikke at sætte fokus på udeladelserne i medierne:
Jyllands Posten 8 august 2008 - Bent Jensen Kronik: Den russiske kæmpe

Kristeligt Dagblad 5 august 2008 - Drevet af kristendom og nationalfølelse

Berlingske Tidende 4 august 2008 - Stor forfatter i bedste russiske tradition

Jyllands Posten 4 august 2008 - Putin hylder Solsjenitsyn

Niels V. Skipper Petersen har en kort kommentar - Nekrofile hyklere

Spydpigen skriver i et lidt ældre indlæg bl.a. om Alexander Solzhenitsyns kritik af det vestlige forbrugersamfund:

Spydpigen 22 juli 2008 - Hvad sagde Solsjenitsyn?

Mosaisk Upps - Holocaustbenægter til Danmark (popup gul pære - her citeres en del af hvad Flemming Rose har skrevet om Solzhenitsyn)

Interessant artikel på engelsk hvor der citeres fra '200 Years Together'
VHO.org - Wolfgang Strauss - The End of the Legends

Must read:
Moscow News January 1-7, 2003
- Interview with Solzhentisyn about '200 Years Together' by Lydia Chukovskaya

FAS - Tom Piatak i svensk översättning - Arga pygméer (en artikel som kritiserar den nykonoservativa kritiken av Alexander Solzjenitsyn)

Chronicles Magazine by Tom Piatak - Angry Pygmies

Warm words from WWII historian David Irving on the death of Aleksandr Solzhenitsyn: "I HAVE always had a warm spot for Aleksandr Solzhenitsyn, and not only because he wrote to me, out of the blue from his exile in Vermont, a fine handwritten letter praising my earliest book The Destruction of Dresden, USA, many years ago."

Via David Irvings hjemmside, Jewish Telegraph Agency, August 6, 2008 - Sharansky lauds Solzhenitsyn's influence on Soviet Jewry movement (Irving comments - 'Happier Times: When Solzhenitsyn could not put a foot wrong. Then he did, and he wandered into the ranks of The Undead')

Lidt maskinoversættelse:
Adelaide Institute 2 maj 2003 - Excerpts From Solzhenitsyn's New Book On The Jews

Relateret:

Balder Blog 13 april 2012 - Giv ham Nobelprisen for Fred: Günther Grass har måske afværget en verdenskrig (Med video: Adam Holm, Knud Romer, Christian Emil Bruun)

Balder Blog 25 oktober 2010 - Søren Kierkegaard var en slem antisemit ifølge filosoffen Peter Tudvad

Det jødiske netværk i aktion: Samuel Rachlin (ortodoks Jøde og ivrig Zionist) forvarer dømt finansforbryder, den jødiske oligark Mikhail Khodorkovskij
Politiken 3 april 2009 - Putinisme og krisetider (Samuel Rachlin)


Print Post

Dagens citat
»Give me the power to issue and control the money of a nation and I care not who makes the laws«
(Anselm Rothschild)