Af Harmony Grant

 
  Bernie Farber
Canadian Jewish Con.
 
  Richard Warman
CHRC
 
  Mark Steyn
Maclean's
 
  Ezra Levant

Den Canadiske Menneskerettighedskommission (Canadian Human Rights Commission - CHRC) har lige gjort noget den aldrig har gjort før.

Den 27 juni afviste kommissionen klagen mod Maclean’s Magazine, der var blevet beskyldt for anti-muhamedansk hadsk tale. (navnlig Mark Steyn)

Muhamedanernes skuffede advokat sagde at nederlaget ikke var nogen overraskelse. Han citerede 'upassende politisk pression' og et politisk klima hvori hadsk-tale-lovene og kommissioner selv er under angreb.

Ét ord kommer op i mig i dette øjeblik.. hurra!

Tænk sig. Kommissionen havde dømt alle der tidligere blev slæbt foran dets tribunaler. Den eksisterer for at forfølge og straffe 'hadsk-tale' og 'had-forbrydelser', og for ihærdigt at finde og forfølge de politisk ukorrekte og deres 'krænkende fordomme'. Alligevel måtte CHRC afvise denne sag, og det var endda ikke nogen overraskelse.

Det var forventeligt fordi den internationale opstandelse der blev forårsaget af denne sag, har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved hele grundlaget for de såkaldte 'racismeparagraffer', som en skribent udtrykte det.

Denne begivenhed er en begyndende sprække i muren, der fylder os med nyt håb. For første gang nogensinde afviste Canadas tankepoliti en klage på grund af modstand mod racismeparagrafferne.

Denne modstand truer nu at slå revner i hele grundlaget for disse frihedsstjælende politisk funderede love.

Kunne USA’s nordlige nabo vende tilbage til retfærdig Engelsk Lov, og afskaffe 'hadsk-tale-lovene' og tribunaler? Der er sket mærkeligere ting.

Vi nøjedes med at fejre den 4 juli, en uafhængighed der blev vundet
af en patriotisk minoritet. Hvis tilstrækkelig mange Canadiere og Amerikanere bekymrer sig om at bevare friheden kan denne kamp vindes.

Canadas National Post rapporterede den 18 juni at det slagne CHRC ville se sig selv og dets ytrings-straffende politikker efter i sømmene, specielt med hensyn til hvordan det ser på 'hadsk-tale' på internettet. Avisen National Post skrev at racisme-kommissionen har været midtpunktet i 'en opsplittende national debat'.

Mennesker begynder at realisere sig, at man ikke kan straffe 'fornærmende ord' uden at nedbryde den ytringsfrihed der er fundamental for demokratiet.

Vi har bedt for denne udvikling. 'Anti-had-love' bliver promoveret med argumenterne at mennesker burde blive beskyttet mod diskrimination og fornærmende ytringer. Men man kan ikke fjerne disse ting fra samfundet, uden også at fjerne friheden.

Regeringen skal overvåge borgernes opførsel, ord, og i sidste ende vores tanker. Dette bliver meget hurtigt til et afsindigt, skræmmende tyranni. (Eksempel: Det er absurd at en regeringskommission i England siger at små børn skal irettesættes for racisme hvis de afviser krydret mad eller kalder andre for 'paki' og lignende. Man kunne grine af det hvis ikke det var så alvorligt. Dette regeringstyranni er kun én af de mange vanvittige resultater af at man har givet medlemmer af regeringen, embedsmænd
og kommissioner retten til at bestemme hvad folk må sige, tænke, føle eller tro.)

 
 

Harmony Grant skriver for National Prayer Network, en Kristen-konservativ 'vagthund'.

Lad Anti-Defamation League of B'nai B'rith belære dig om hvordan den har fået indført racismeparagraffer der giver mulighed for forfølgelse af Kristne i 45 stater.

TVværter: Interview Pastor Ted Pike om dette emne. ring til (503) 631-3808.

Lær hvordan ADL fik fjernet ytringsfriheden i Canada, og nu er i gang med at forsøge det samme i det amerikanske Kongres.

Se Pastor Ted Pikes Video Hate Laws: Making Criminals out of Christians.

Køb denne gribende dokumentar for at vise den i kirker.

Bestil den på internettet hos www.truthtellers.org for $24.90, DVD eller VHS, ved at ringe til 503-853-3688, eller via nedenstående adresse.

NATIONAL PRAYER NETWORK, P.O. Box 828, Clackamas, OR 97015

www.truthtellers.org

Det canadiske parlamentsmedlem Keith Martin, en 'liberal' (Amerikansk for venstreorienteret) forslog i februar 2008 helt at afskaffe den canadiske hadsk-tale-lov (Sektion. 13 stk.1 af Loven om Menneskerettigheder).

Modstand fra hele det politiske spektrum

En artikel i avisen National Post rapporterede i begyndelsen af juni at 9 parlamentsmedlemmer offentligt havde kritiseret den canadiske menneskerettighedskommission CHRC, og at én af dem havde stillet et forslag til en revurdering af loven. National Post skrev at vrede over de forhadte hadsk-tale-tribunaler 'kom fra hele det politiske spektrum; fra hvide suppremacister på den yderste politiske højrefløj til den Canadiske Sammenslutning for Borgerlige Friheder (Canadian Civil Liberties Association) på venstrefløjen'.

Artiklen fortæller at de nuværende 'racismeparagraffer' (“anti-hate” laws) i Canada tillader domfældelse, selv hvis 'forbryderen' ikke havde i sinde at sprede had, og selv om det der blev fremført var fuldstændigt sandfærdigt. Dette er uhyrligt.

Selv så tidligt som i maj måned var oprørtheden over racismeparagrafferne (hate laws) så stor at det Canadiske Jødiske Kongres, 'en ledende fortaler for vidtgående anti-had-love' i Canada fortalte avisen National post at den måske ville bakke op bag ændringer i de Canadiske 'racismeparagraffer'.

National Post står urokkelig ved sit forsvar for ytringsfrihed og kræver at sektion 13 stk.1 [§ 266 b i DK] afskaffes helt.

Avisen skriver at: 'Kristne får ikke et veto angående ord og billeder der er blasfemiske overfor Gud og hans profeter.

Det samme må gælde for Islam, for ikke at glemme for Judaisme og Hinduisme og alle andre trosretninger.

Uanset hvilken tro, prisen for at leve i et samfund der holder på ytringsfrihed er et krav om at udvikle hård hud.

Oversat fra Truth Tellers Org 9 juni 2008 - Free Speech Win in Canada

 


 
   
 

 

Kommentar Balder:

»I bedrageriske tider, er det en revolutionær handling at tale sand.«

Lige siden jeg er begyndt at sætte fokus på jødiske grupperinger, organisationer og enkeltpersoners rolle i ytringsfrihedsbegrænsende love og den direkt dermed forbundne promovering af masseimmigration, multikulturalisme og afnationalisering, er jeg jævnligt blevet opfordret af personer der faktisk er helt eller delvis enige i mine observationer og konklusioner om at 'gå stille med døren'.

'Vi skal samles om at bekæmpe muhamedanerne', 'du vil blive stemplet som antisemit', 'folk vil ikke forstå det' osv. Andre siger lad være med at nævne Jøderne for direkte, igen andre mener det er ok. at kalde dem for Zionister, men lad være med at snakke for meget om holocaust.

Men jeg er overbevist om at den eneste vej ud af dette morads, er ved at kalde tingene ved deres rette navn, og ved at konfrontere de jødiske grupperinger åbent, hvad enten de er bekendende jødiske grupperinger, eller som det er i mange tilfælde, organisationer der påstår at være neutrale og 'almennyttige', men som i virkeligheden tjener hovedsageligt som forsvarere for jødiske interesser.

'Jeg giver Jøderne skylden'

Udviklingen i Canada er særlig ved, at siden kendte Jøder som Ezra Levant og Mark Steyn er blevet ofre for de jødisk inspirerede love, har også nogle Jøder offentligt sagt at det faktisk er 'Jøderne der har skylden' i denne sag.

Dette er selvfølgelig ikke karakteristisk for disse sager i almindelighed, men vi ser hvordan f.eks. det Canadiske Jødiske Kongress nu prøver at trække lidt i land, da man nok forstår at dette ikke er noget der vil skaffe sympati til jødiske interesser på længere sigt. Det viser også at det kan betale sig at identificere dem der er medvirkende til at sådanne love foreslås og vedtages.

Kreativiteten til at fremme en sådan censur uden direkte at gøre sig ansvarlig ved selv at kalde på indskrænkninger af ytringsfriheden er dog stor, og indbefatter uddelegering til andre aktører som f.eks. FN og EU.

Et andet trick er at asscociere helt fredelige og saglige kritikeres tekster med nazisternes propaganda, eller vise hændevridende bekymring for 'antisemitismen' der 'stadigvæk stikker sit grimme fjæs op', og henvise til forfædre der måtte flygte for østeuropæiske pogromer. M.a.o., mellem linjerne beskyldes sådanne mennesker for at planlægge overgreb, og der sættes gang i en hetz der mobiliseres en bølge af forargelse, og medierne opfordrer indirekte til indgriben fra PET og lignende.

Store krumspring forsøges som jeg også har påpeget tidligere, for at indføre undtagelser for emnet 'holocaust' når det gælder ytringsfriheden, og kan det ikke lykkes at overbevise folk om at sådanne undtagelser kan indføres direkte uden at det kommer til at udstille de skyldige, forsøger man at indføre dem rent praktisk ved fordømmelse og hetz mod revisionister og israelkritikere og ved planmæssigt og ganske bevidst udførte kampagner for social udelukkelse af sådanne debattører.

Den ægte vare

Det det imidlertid drejer sig om, er at enhver form for ytringsfrihed der har undtagelser*, hvad enten disse undtageler er direkte nedskrevet i lover og konventioner, eller består i skjult form ved at udfolde strategier som latterliggørelse, social udelukkelse, nægte at gå i dialog på sober vis og lignende former for psykisk terror, er kun en sutteklud, og en korrumperet erstatning for den ægte vare.
* Jeg anerkender undtagelser for ting som opfordringer til vold

Når jeg lægger mit hoved på blokken for den ægte vare, og stik imod venners gode råd og formaninger netop stiller skarpt på sådanne foreslåede eller uudtalte 'undtagelser' , så er det i den overbevisning at jo mere modstand der er mod at diskutere bestemte emner, jo mere er der at vinde ved at gå i clinch med dem.

Jo større tabuerne, jo større er sandsynligheden at disse tabuer dækker over vigtige kendsgerninger og vigtigt viden.

Og jeg kan gøre det med sindsro og uden særlig meget frygt for de mulige konsekvenser, fordi jeg ved at min samvittighed desangående er ren som nyfalden sne, uanset hvor mange nedsættende og fordømmende tillægsord og slesk bagtale jeg eventuelt skal stå model til.

 

Den viden at stadig flere mennesker i forskellige Europæiske lande lider i stadig stigende grad under forfølgelse på grund af overtrædelse af jødisk inspirerede tabuer og direkte jødiske interesser, er dog for mig den allermest motiverende faktor til at at fortsætte min kurs, og til ikke at lade forbryderne og deres bagmænd begå deres friheds og menneskfjendske ugerninger uden at de rette vedkommende og deres motiver bliver identificeret og påtalt. Og det uanset om gerningsmændene er muhamedanere,
jøder, 'humanister' eller andre.

Vi lever i Danmark i snart det eneste land i Europa, hvor ytringsfriheden på trods af de indskrænkninger der også findes her er mere end blot et fjernt ideal. Det forpligter, især da den tilstand måske ikke kommer til at vare særlig længe, da magtfulde lobbyister i EU gøre deres til at knægte ytringsfriheden ad overstatslig vej.

»Kæmp for alt som du har kært, dø om så det gælder, da er livet ikke så svært, døden ikke heller«


Relateret:

Balder Blog - 18 juni 2008 - Canada - Jøder og censur, af Ezra Levant 15. juni 2008

Balder Blog - 9 februar 2008 - Ezra Levant: Jeg giver Jøderne skylden

Balder.org - Jewish Involvement in Immigration and Hate Speech Legislation - Canada Video

Balder.org - Jewish Involvement in Immigration and Hate Speech Legislation - USA Video

Balder.org - Artikler om Holocaust, Zionisme, Judaisme, Jødisk Censur, Israel Lobby, forfølgelse, Revisionisme, Holocaust-benægtelse


Print Post

Dagens citat
» Not the political doctrine of Hitler has hurled us into this war. The reason was the success of his increase in building a new economy. The roots of war were envy, greed and fear« (Major General J.F.C. Fuller, historian)