Hos os er det utroligt nok påskeharen der helt bogstaveligt næsten hvert år kommer med budskabet. Jeg vil gerne ønske alle læserne en god Påske, og benytte lejligheden til at fortælle lidt om dyrelivet i vores have.

Hvad mere kan man ønske sig, når man bor i Danmarks tredjestørste by, end at kunne opleve harer, fasaner, ænder, høge, og mår direkte fra havedøren?

Eller som for den sidstnævnte gæsts vedkommende, når man bliver vækket midt om natten, af lyden af opskræmte duer der knalder hovedet op i plastictaget af ren desperation på grund af den smukke morders blodige besøg.

Påsken falder tidligt i år og påskeharen har vi endnu ikke set noget til, men det skal være meget mærkeligt hvis ikke den kommer, lige som i de foregående år, og vover sig helt op til haveterassen.


Haren er godt skjult - Kig mellem trillebørhåndtagene!

 


Det var sidste års påskehare

 

Til gengæld har vi nu ænder og en fasankok som gæster


Frække ænder fejrer bryllup i blomsterbedet

 

Men heller ikke i naturen er alting fredeligt og ublodigt


Duen nederst til venstre, og lidt senere dens ligeledes hvide bror blev til høgeføde i vinters.

 

Omar Khayyam og den hvide due


Påskekokken føler sig hjem
 

Spurvehøg fra køkkenvinduet!

Denne hændelse fik mig til at tænke på Perseren Omar Khayyams berømte digt om gartneren og døden, der handler om skæbnens uafvendelighed.

På trods af jeg reddede den hvide due ud af høgens kløer om morgenen, blev den ved aftentiden alligevel inhentet af sin skæbne.

Spurvehøgen sad med udbredte vinger på grasplænen, kun 5 meter fra huset, og havde det ikke været fordi jeg kunne se noget hvidt skinne igennem, havde jeg måske slet ikke opdaget den.

Efter at have tøvet nogle sekunder, åbnede jeg havedøren og spænede hen mod røveren.

Den lille høg der selv ikke vejer stort mere end en due, slap ikke sit greb, og først da jeg var kommet på to meters afstand fløj den op, tungt og lavt over jorden , med den stadigvæk baskende due i kløerne, indtil den røg ind i et lavt trådhegn bagerst i haven, og var nødt til at slippe byttet.

Den fortumlede due var ikke mere skadet end at den ikke lod sig fange af mig, og den fløj op på hustaget hvor den blev siddende resten af dagen, da den var for skrækslagen af oplevelsen til at kom ned i slaget. Da jeg så efter om aftenen var den stadigvæk ikke kommet ind.

Næste morgenen viste det sig at den vedholdende høg var kommet tilbage efter sit offer, og jeg fandt den hvide due som en fjerbunke og et afpillet skrog langs med havehegnet.

Det gav dog gode muligheder for at observere midsdæderen, der igen og igen vendte tilbage til byttet for at fortære det.

Og hvem kan prale med at have fotograferet en spurvehøg fra køkkenvinduet?

Mit høgebekendskab, koster mig vel i gennemsnit en 3 - 4 duer om året, som jeg dog ofrer glædeligt for at kunne få lov til at se et strejf af den en gang i mellem.

Desværre er ikke alle dueejere så storsindet, og den lille høgs ihærdighed bliver desværre i mange tilfælde dens endeligt.

 

God Påske allesammen

 

Sidste års Påskeprædiken: Balders Påske, en hednings tilbageblik til barndommens gade

Isabella Balkert om den oprindeligt hedenske Påske


Print Post
Posted af Balder 21 Mar 2008 under Diverse | | Direkte link | English Translation | Deutsche Übersetzung |