Assimilation er en forbrydelse mod menneskeheden

Erdogan foran 20.000 Tyrkere i Køln:
Uden eksplicit at nævne Hitlers navn, opfordrede Erdogan sine Tyrkere til at leve efter Hitlers racelære. De skulle ikke blande sig. Raceblanding er en forbrydelse mod menneskeheden. Han mindede dem om at de er tyrkere, og han deres statsminister, selvom de lever i Tyskland og har et tysk pas. Han gjorde det klart at Tyrkerne skulle holde sig langt fra Tyskerne på trods af deres BRD pas, og ikke skulle 'tilpasse sig for meget'. Det var en opfordring til oprettelse af en tyrkisk paralelstat i Bundesrepublikken.


Fra et raceteoretisk synspunkt har statsminister Recep Tayyip Erdogan fortjent et stort hurra. Han anerkender raceteoretikernes synspunkter, ved at betegne raceblanding som en 'forbrydelse'.

Og derved har han bevist at han sætter de racebiologiske prioriteter over religionen.

For også efter muslimsk overbevisning findes der ingen folkeslag og racer, kun religioner.

Naturligvis kan vi ikke glæde os over den tyrkiske politik, der ret uforblommet bedriver kolonialisme ved hjælp af forsøg på at danne en paralelstat. Men vi må ikke bebrejde Tyrkerne dekadencen, fejheden og dumheden af en stor del af den tyske befolkning.

Hvis ikke kun de nationale, men også bredere kredse i befolkningen havde kæmpet imod det systematiske indslæb af fremmede folkemasser, og have krævet repatriering af de fremmede, havde vi hverken behøvet at bekymre os om en tyrkisk magtovertagelse eller om den såkaldte muhamedanske terrorisme.

Hvis kun 15 % af tyskerne havde valgt NPD, ville regimet aldrig have vovet at bedrive denne destruktive politik.

Koloniseringspolitik

 
Recep & Emine

Branden i et tyrkerhus i Ludwighafen bragte endnu en gang den dødelige trussel fra multikultpolitikken for dagen. Tydeligere end nogensinde før blev det synligt hvordan Tyrkiet med sine folkemasser i Tyskland og Europa bedriver koloniseringspolitik.

Alt andet er slidte fraser for dumrianer og tolerance idioter. Den officielle tyrkiske politik taler allerede nu i kulisserne om den tyske Bundesrepublik som ’isgal’ (besat område).

Tyrkiets appetit efter Europa har været uafbrudt siden det 15 århundrede. Det drejer sig om at revanchere sig efter nederlaget foran Wien.

Da det efter nye illusioner hungrende Europa i oktober 2005, repræsenteret af en klike af teknokrater og nyttige idioter beredte Tyrkiets vej til tiltrædelse til EU, spøgte de tyrkiske aviser med at indtoget i Europa denne gang lykkedes uden våbenbrug:

To gange måtte Tyrkerne vende hjem med uforrettet sag.

Denne gang lykkedes invasionen i fred og enighed.
[1]

I dagens Europa er der nu endnu en faktor der gør sig gældende sammen med den ødelæggende multikulturalisme.

De mellem 30 og 50 millioner muhamedanerne i Europa forfølger nemlig klare politiske mål, som f.eks. oprettelsen af en shariastat der omfatter hele Europa, hvori de ’vantro’ enten overlever som ’slaver’ eller bliver halshugget.

Femtekolonner og kristne kirker

Islam har allerede posteret sine femtekolonner i de kristne kirker.

Således opfordrede ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, til indførelsen af sharia. Den mærkværdige kirkefader opfordrer derved til at give muslimer den ’religiøse ret’ til at dræbe en Kristen som ’vantro’.

Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams vil tillade sharia i Storbritannien. Indførelsen af dele af det islamiske retssystem er ’uundgåeligt’. [2]

Vi kan altså regne med den totale underkastelse af Europa under krumsablen:

Efter den islamiske lovgivning, shariaen har ateister i den islamiske verden ingen ret til at leve. Muslimer der opgiver deres religion kan vente døden.

Med sådanne sanktioner bringer denne ideologi sig langt fra enhver forestilling om menneskelig civilisation. [3]

’Islam i sin reneste form er livsfarlig’ [4]

Især de talmæssigt så stærke Tyrkere foræres derved i rammerne af multikultpolitikken den enestående mulighed at gøre det som i 1529 og 1683 foran Wien blev forhindret i at gøre af Europæerne gennem kæmpemæssige blodige ofre. Oprettelsen af et tyrkisk sharia-rige på det gamle kontinent ser ud til at være indenfor rækkevidde.

 

Demografisk eksplosion og propagandastatistikker

Men med den demografiske eksplosion af Tyrkerne i Tyskland voksede for det første gang i historien en truende rivalitet på tysk jord. Denne konkurrence er baseret på massernes magt. En masse der ved sin totale adskillelse overfor tyskerne først rigtigt bliver til en magtfaktor.

Propaganda-tallet på 2,7 millioner i Tyskland levende Tyrkere [5] kan vi roligt smide på multikultløgnens losseplads. I øvrigt angav de officielle tyske tal for blot otte måneder siden et tal der var 200.000 lavere. [6]

Det sande antal ligger nærmere 10 millioner Tyrkere.

Allerede i 1991 meldte de tyrkiske foreninger følgende tal der allerede den gang var en stor underdrivelse: ’Vi kan med stolthed registrere, at der bor flere end fem millioner tyrkere i Tyskland.’ [7]

Fra synspunktet af det Jødiske Råd der følte sig truet af det massive antal af tyrkere, var det kun logisk at de af lobbyen kontrollerede massemedier siden begyndelsen af 2008 pludseligt skabte en stemning mod ’fremmedvold’, underforstået ’tyrkisk vold’.

Voldsterror mod tyskere er dog intet nyt fænomen, men har eksisteret i flere årtier, med årlige stigningsrater.

Blot måtte der ikke berettes om det. Tyske ofre kom ofte selv i anklagebænken, når de indgav anmeldelse mod voldelige udlændinge. Først da den multikulturelle situation blev truende fra synspunktet af det Jødiske Råd, blev det muligt at berette om fremmedvolden i medierne.

 

Denne for Tyrkerne nye og fuldkommen overraskende mediekampagne var grund til modforanstaltninger fra den tyrkiske efterretningstjeneste. Længe skulle vi nemlig ikke vente til der igen udbrød brand i et tyrkerhus.

Under søndagens karneval den 3 februar 2008 nedbrændte i Ludwigshafen et tyrkisk ejet hus beboet af 56 Tyrkere. Som i de foregående år da efterretningstjenesterne iscenesatte brandattentaterne i Mölln, Solingen og Lübeck, var det igen kun kvinder og piger der omkom.

Tyrkiet gik straks i den multikulturelle krigsoffensiv. Med et blik til Israel-lobbyens strategier, krævede man nu en officiel offerstatus i Bundesrepublikken (BRD), der skulle lette vejen til den politiske magts knudepunkter.

’Den sædvanlige klichestemning dertil blev leveret af pressen med hagekorssymboler og sensationelle overskrifter som ’Solingen igen’ (Yeni Safak). Og chefen for den europæiske afdeling af storavisen Hürriyet, Kerem Caliskan, påstod overfor Spiegel Online:

Kansler Angela Merkel pustede til ilden ved sine forsøg på at trænge Tyrkiet ud af Europa.

’Denne diskriminering er hovedgrunden til alle tumulter.’ [8]

Recep Tayyip Erdogan, der ser sig selv som Tysklands "kral naibi" (regent), fortalt indenrigsminister Schäuble i uforblommede vendinger at tyrkiske detektiver ville opklare branden i Ludwigshafen.

Wolfgang Schäuble (CDU) glædede tyrkerne med sin "yurttas"-holdning (undersat).

Det var som om han i mangel af sin fysiske mulighed for at at smække hælene sammen, klaprede med bremsestangen af sin rullestol, da han hilste tyrkernes koloniale formynderskab (tyrkiske politiundersøgelser) velkommen.

Emir Kulu

Den tyske indenrigsminister blev så bedt om at aflægge rapport i Ankara. Som sig hør og bør, når man får audiens ved den imperiale osmaniske hersker, måtte Schäuble pænt tage plads ved fødderne af den højt tronende ministerpræsident. Fra sin ophøjede position kunne Erdogan se ned på manden i rullestol som en anden 'emir kulu' (en der adlyder ordrer):

Wolfgang Schäuble mødte ministerpræsident Erdogan i Ankara i forrige uge. Erdogan sad som sædvanlig på en kunstigt forhøjet kontorstol og behandlede ydermere Schäuble som en underdanig. 'Vi ønsker ikke at opleve et nyt Solingen' sagde Erdogan formanende, som om Schäuble var herre over det. Til tider var Erdogan så fræk i sin tale, at Schäubles medbragte diplomater ikke længere vidste, hvilket ben de skulle stå på. [9]

Det som derpå fulgte, mindede om det antikke Roms flot iscenesatte magtdemonstrationer i fjerne, nedkæmpede lande.

Den tyrkiske ministerpræsident, hans eminens Recep Tayyip Erdogan, af sine landsmænd tituleret Tysklands 'kral naibi', besøgte sin millionhær i Tyskland. Hans optræden på Køln-arenaen foran 20 000 tyrkere overgår vel alt, hvad briterne nogensinde opnåede i deres 'Dominions'.

Det der nu udspillede sig i arenaen, kunne have fået selv den mest underdanige BRD-'uyruk' til at dåne. Uden dog at nævne Hitlers navn opfordrede den tyrkiske ministerpræsident sine landsmænd til at følge Hitlers racelære og under ingen omstændigheder blande sig med tyskerne.

Men det stoppede ikke der. Han kaldte til og med den almindelig propagerede og politisk korrekte raceblanding en 'forbrydelse mod menneskeheden'.

'Assimilation er en forbrydelse mod menneskeheden' råbte Erdogan ud over den begejstrede tyrkiske skare. Ikke engang multikulturalismens sidste grundsten 'integration' undlod Erdogan at endevende: 'Under stormende bifald advarede den tyrkiske regeringschef tyrkere i Tyskland mod en for stærk tilpasning.'

Erdogan nød tydeligvis synet af de jublende tyrkere i Køln-arenaen. For at sætte prikken over i-en forlangte han indirekte en tyrkisk stat på tysk jord. Han tiltalte de tyrkiske masser med tysk pas: 'I lever ganske vist i Tyskland. Men I er tyrkere, og jeg er Jeres ministerpræsident!' [11]

At Erdogan hermed appellerede til racekrig, må have bragt det Jødiske Centralråd på kogepunktet.

Det har altid være deres politik at herske som renblodet 'adelsrace' over de sammenblandede folkerester. Denne jødiske lov blev sågar offentlig udtalt af den nu afdøde jødefører Heinz Galinski: 'Jøder skal ikke blande sig med andre folk!' [12] Og nu griber tyrkerne også racerenhed som et våben i kampen om magten i Tyskland; uden forvarsel.

Hvad ville der være sket, hvis NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) offentlig havde sagt: 'Tyskere: Bland Jer ikke med udlændinge, for raceblanding er en forbrydelse mod menneskeheden!' Svaret ville sandsynligvis være årelange fængselsstraffe.

Erdogans racekrigserklæring Hitler stået op fra de døde

Med Erdogans racekrigserklæring står BRD-systemet på randen af et mentalt sammenbrud. Den jødiske lobby har nok længe suget næring fra Hitlers raceidelologi, men nu kommer altså Erdogan og kræver racerenhed for tyrkere og kalder blodblanding 'en forbrydelse mod menneskeheden'.

Dermed blev den 10. februar 2008 en dag, der rystede Tyskland. Det var næsten som om, Hitler var stået op fra de døde og under fanfarer havde indtaget Rigsdagen.

Når Kanzler Merkel holder valgtaler, skal hun være glad hvis der møder et par tusinde op.

Men da den tyrkiske imperialist dukkede op, kunne han samle 20.000 tyrkere!

Samtlige adspurgte tilkendegav bagefter i en direkte udsendelse sin uforbeholde loyalitet til den tyrkiske hersker. Det er naturligvis en streg i regningen, for de har alle tysk pas. Det fik de som en del af den store integrationspakke, som system-politikerne hostede op med. Fik de bare et tysk pas, vips! så var de jo tyske og Tyskland havde ikke længere nogle udlændinge.

 

Den tyrkiske hersker befalede sine 'tyskere' at oprette en parallelstat i Tyskland og at føde flere børn for snart at kunne overtage landet. Så vil de endelig kunne brænde de tyske pas, da har de udtjent sin opgave. Det falder godt i tråd med Erdogans opfordring til at etablere tyrkiske universiteter og skoler for hans 'tyskere' i BRD – med tyrkiske lærere selvfølgelig.

Ministerpræsident Erdogan gav som begrundelse for sit krav om et selvstændigt tyrkisk uddannelsessystem i Tyskland med, at tyrkere, født i Tyskland, bør lære sig tyrkisk.

Undertrykkelsen af de kurdiske mindretal i Tyrkiet kaster et noget tvivlsomt skær over Erdogans krav.

Så sent som den 13.1.2004 blev partichefen for det kurdiske parti HAK-PAR, Abdulmelik Firat, idømt ½ års fængselsstraf for at have afholdt en pressekonference på kurdisk. Straffen blev dog siden ændret til en bøde. Det såkaldte ’bogstavsforbud’ gælder fortsat, og med det kampen om det kurdiske sprog.

Tyskerne bør sørge for at der ansættes tyrkiske lærere, som kan lære dem tyrkisk. Takket være multi-kulti-politikken kan Tyskland ende som et nyt Kurdistan, hvor der hverken må tales tysk eller kurdisk.

Den tidligere bundeskanzler Helmut Schmidt turde – efter at have pensioneret sig – i 2004 åbent bekende sig til NPDs indvandringspolitik. NPD mener, at spændingerne i en multikulturel stat bare kan holdes under kontrol med magt- og undertrykkelsespolitik. En eller anden gang kan ikke engang et voldsherredømme forhindre et sammenbrud.

Helmuth Schmidt udtalte:

'Spørger man sig, hvor ser man et multikulturelt samfund, der har fungeret over tid, så kommer man snart til det resultat, at det bare lader sig gøre med en stærk ordensmagt. På den måde var det en fejl, at vi i tresserne hentede gæstearbejdere fra fremmede kulturer til landet'. [14]

 

Fodnoter:
[1] Hürriyet, Die Welt, 5.10.2005, side 5
[2] ZDF-heute,07.02.2008
[3] Die Welt, 7.12.2004, side 27
[4] Die Welt, 4.12.2004, side 1
[5] Der Spiegel, 36, 11.2.2008, side 36
[6] "Die 2,5 Millionen türkischstämmigen Migranten haben nichts von einem Boykott der Islamkonferenz." (Welt, 11.7.2007, side 1)
[7] Türkischer Funktionär der türkischen Vereine in der FAZ, 17.11.1991, side 9
[8] Der Spiegel, 36, 11.2.2008, side 36
[9] Der Spiegel, 36, 11.2.2008, side 38
[10] n-tv. de, 10.2.2008
[11] spiegel.de, 10.2.2008
[12] Allgem. Jüd. Wo. Ztg., 26.7.1990, side 11
[13] n-tv.de, 10.2.2008
[14] Hamburger Abendblatt, 24.11.2004

Frit oversat efter National Journal- Premierminister Erdogan propagiert für Türken Hitlers Rasse-Philosophie

Kristeligt Dagblad 13. februar 2008 - Erdogan vækker tysk harme

Berlingske Tidende 13. februar 2008 - Erdogan: Assimilering er en forbrydelse

Relateret: Der Spiegel 11 februar 2008 - Erdogan's One-Man Show

Spiegel Online February 05, 2008 - Turkish immigrants killed in blaze, German Police Probing Arson Claim


Print Post

Dagens citat
»The customs of that most criminal nation have gained such strength that they have now been received in all lands. The conquered have given laws to the conquerors« (Seneca 4 BC – 65 AD)