Toldbodgade 33 - Den hollandske ambassade

Jeg skulle til at skrive om den foregående aftens mindehøjtidelighed i anledning af fire års dagen for mordet på Theo van Gogh, der foregik foran den hollandske ambassade på Toldbodgade 33 i København.

Men da jeg var kommet hjem efter lange spadsereture og rejsestrabadser, måtte jeg en tur i sofaen, og tankerne begyndte at kredse frit.

For dem der kan tåle at høre ord som mikrokosmos og makrokosmos uden at føle sig ilde tilpas med associationer til brun ris og revolution, 68'ere og lalleglade New Age eskapister:

Tillad mig at springe lidt mellem dimensionerne, blande større og mindre begivenheder, nationale, lokale og internationale. Dette er en mosaik.

Tankernes frie kredsen var nok ikke helt upåvirket af de mange historier fra det virkelige liv jeg fik fortalt i forbindelse med aftenens beskedne af 15 – 20 mand bestående manifestation. På trods af gruppens lidenhed, det respektable formål for samlingen, og den helt og aldeles noble opførsel deltagerne udviste, skulle der to salatfade med politifolk til.

Tålmodigt trissede salatfadet efter os, i øvrigt i fælles forståelse, indtil man skønnede det nogenlunde forsvarligt at overlade os til os selv...

Selvfølgelig havde vi også snakket om hvor barokt situationen egentlig var. I København er der tusindvis af farlige brunskjorter, der smadrer alt fra biler, gamle damer, unge damer og islammodstandere med jernstave, sodavandsflasker og knive.

Rutinemæssigt sættes der 10, 12, 16 politifolk ind for at kunne garantere en lille forsamling lov til at færdes, og ikke kun lige i nærheden af demonstrationsstedet, men langt ud i periferien skulle vi holde os samlet og var konstant på udkig efter fascisterne. Heller ikke S togene var sikre fik vi at vide af nogle gange troværdige kilder..


Jonni Hansen 2 måneders fængsel
 

Jeg kom i tanke om Anders Gravers og resten af SIAD medlemmerne der var blevet overfaldet, på brunskjorternes aktioner i forbindelsen med Ungdomsbunkerens rydning, og hvor billigt det store flertal var sluppet af sted med det mest ubændige hærværk, brostenskast, benzinbomber og ildspåsættelse af politibiler, og jeg tænkte på Jonni Hansen der var kommet til at feje en politimand i ansigtet med sin arm efter en ganske unødvendig voldsom og nedværdigende anholdelse.

Og jeg tænkte på den dom på de to måneders fængsel Jonni Hansen fik, selv om han allerede var blevet holdt helt udsædvanligt længe i varetægt, for hvad allerhøjst var en bagatel, og for en rødfascist i værste faldt, ville have betydet en gratis lotteriseddel fra Knud Foldschack med en pæn chance for erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Og igen tænkte jeg på Theo van Gogh, og på hvor højt vi elsker vore børn og vore frihedskæmpere og folkehelte, uden dog at ville sammenligne disse to helt forskellige personligheder på anden måde end de begge henholdsvis har og havde en vis gå på mod og en god del mere ærlighed end hvad man plejer at finde i gennemsnitsbefolkningen for ikke at nævne journaliststanden og politikere.

Til Minde om Theo van Gogh - Til advarsel imod Sharialoven

Tyve mænd og kvinder lagde nogle blomster på en simpel fotokopi med en simpel tekst, bevogtet af et salatfad fyldt med politifolk der holdt så tæt på os så det var lige før det var i vejen.

 

Theo van Gogh døde, i dag for fire år siden.

Fordi en af de mange fremmede som kulturradikale, venstreorienterede, kapitalister og globalister fuld bevidst har slæbt til landet, viste sig at være en fanatisk muhamedansk morder.

Vi ville minde Theo van Gogh, for det store offer han bragte, og det stærke statement han lavede ved at fortsætte med på trods af trusler og advarsler at fortsætte sit liv på samme måde som hollænderne var vant til at kunne gøre det, inden fremmedinvasionen for alvor gjorde landet til en multikulturel krigsskueplads, der nu kun holdes sammen ved hjælp af overvågning, kontrol, og indskrænkninger i ytringsfriheden.

Theo van Gogh cyklede gennem byens gader og parker som han havde været vant til lige siden han var dreng, og nægtede at bøje sig for det frygtens rædselsregime som den muhammedanske indvandring bragte med sig til Holland.

I øvrigt et meget lignende rædselsregime som de røde fascister har indført i København og andre steder i landet, der sikrer at der til protester mod Saudiske religiøse fanatikeres besøg og mindedage for politisk ukorrekte frontkæmpere højst dukker en 15 - 20 stykker af de mest modige borgere op.

Et symbol

Mindehøjtideligheden for Theo van Gogh var også et symbol for alle de mange andre navnløse eller glemte ofre for multikulturel islamisk vold og menneskeforagt, hvis minde med mediernes entusiastiske hjælp fortrænges til fordel for hjerteskærende reportager om afviste asylsøgere og deres børns selvforskyldte skæbne som fanger i asyl-ingenmandsland.

Men selv om vi ikke kunne få flere til at forlade deres trygge varme stuer, kontorer og spindoctor-aftaler, var det en berigende oplevelse at møde forskellige andre mennesker af kød og blod der deler vore bekymringer, og det viser sig at det faktisk ikke behøver så meget forklaring eller teoretiseren.

Theo van Gogh, var et modigt, værdifuld og på trods af sine åbenlyse ufuldkommenheder og lejlighedsvise platte smagløsheder, et sjældent impulsivt og kreativt menneske der både forstod at tale, tænke og handle på en måde der satte noget i gang og tiltrak sig opmærksomhed, uden hensyntagen til lange tæer af nogen art.

Og det er det sidste ’nogen’ der skal betones, fordi det er et lille ord med meget stor betydning.

Medieløgnene ikke tilfældige svipsere


'Ansvarlig nyhedsformidling'
direkte
efter Euromeditteransk opskrift

Og så var der flere ting der gik op for mig. Jeg tænkte på hvor få mennesker der var kommet til mindehøjtideligheden, jeg tænkte på medie-historierne fra Ritzau i Jyllands Posten og hos TV2 hvor i man havde fantaseret sig til at SIAD havde angrebet tilfældige forbipasserende, mens virkeligheden var, at det halve af demonstrationen var blevet forhindret i at deltage ved at de blev anholdt 'preventivt', imens en del af de resterende SIAD supporters blev tæsket med jernstænger af rødfascisterne i en parkeringskælder.

Og jeg tænkte på at ingen af medierne, bagefter havde fortalt historien om det potentielt livsfarlige fascistiske angreb på Gravers & Co., bortset fra Jyllands Posten på side 24 i en ultrakort artikel, hvor man i øvrigt ikke nævner den tidligere falske oplysninger, på trods af at selve redaktør Søren Munch var blevet gjort bekendt med sagens rette sammenhæng, og havde været i debat med nogle af de mange mennesker der var blevet voldsom harm over mediedækningen.

Og så kom jeg til at tænke på stærkere end nogensinde før, at de rødfascistiske stormtropper ikke er det egentlige og virkelige problem.

Nej mine damer og herrer, der er noget andet der ligger bag.

Dette er simpelthen noget der passer magthaverne udmærket. 4)

Det er et glimrende samarbejde mellem pressen, politiledelsen, dommere og statsadvokater og politikere fra alle fløje. Og som jeg desværre må konkludere, inklusiv Dansk Folkeparti.

Kald mig konspirationsteoretiker alt hvad du vil; jeg kalder mig selv analytiker, og i den proces er jeg næsten lige så hensynsløs over for både ven og fjende som Henrik Qvortrup påstås at være.

  Skilt på den hollandske ambassade
Ambassade van het
Koninkrijk der Nederlanden


Je Maintiendrai (Fransk)
Jeg vil opretholde - håndhæve
I dag ville det være mere passende med

I'll be back

De røde er ikke farlige for den nye verdensorden, uanset deres ekstremistiske tendenser og modstand mod visse dele af planerne. Men de står ikke i vejen for det overordnede ideal. Alle de øvrige er med på det multikulturelle multietniske afnationaliserede samfund. Visse dele af Dansk Folkeparti er imod, men partiets overordnede praktiske politik er helt i tråd med resten af partierne.

Jeg tror ikke jeg behøver at forklare hvordan alle disse overfladisk set meget forskellige partier i virkeligheden stræber efter det samme mål, nogle entusiastisk og revolutionært, mens andre klogelig tager sig bedre tid. (Husk på at jeg taler til de nogenlunde informerede.)

Forskellige strategier mod det samme mål

De kulturradikale og venstrefløjen kunne faktisk risikere udviklingen ved at ville presse den igennem for hurtigt, hvorefter problemernes forventelige acceleration kunne være tændsats til den eksplosion ingen af interessenterne ønsker på nuværende tidspunkt, mens de liberale globalister kunne spilde chancen og risikere sagen ved at gøre modstanden en lille smule mere stuerent, ved at give processen tid til at udvikle sig, eller ved uforvaret at blive overhalet af uventede begivenheder.

For de kulturradikale og venstrefløjen gælder det om hurtigst muligt at skabe de facto ’irreversible resultater’ på landjorden (facts on the ground); de liberale globalister vil hellere få medicinen til at glide ned ved hjælp af styring, sukkerovertræk og lidt mere tålmodighed.

Khaderpartiet

Set i det lys er Khaderpartiet en naturlig og logisk udvikling. Sammenrendet modererer den ekstreme venstrefløj og de alt for ignorante højrøstede kulturradikale, og opnår derved en større levedygtighed for fællesprojektet hvori de traditionelle socialistiske og liberalistiske modsætninger kun er detaljer.

Et symbol for denne enighed er f.eks. EU. Kærligheden til EU, eller hellere sagt, ønsket om at indgå i et større fællesskab hvor idealet er ophøjet til Gud, er den alt dominerende tanke for denne elite, der vel udgør en 90 % af de folkevalgte politikere. (Hæng mig ikke op på dette tal.)

Lidt konspiration alligevel

Hvilken vigtig funktion kunne en Mogens Camre og en Morten Messerschmidt udføre for dette tankefællesskab? Ja vist; begge er kendt som arge EU modstandere, men mærkeligt nok er der ingen af dem der ønsker at omtale Eurabien og Mediterranien planerne 2). Hvem er den mest troværdige og dermed effektive part, når det gælder om at dysse nationalsindede EU modstanderes skepsis og uro ned?

En erklæret EU modstander selvfølgelig.

Og jeg kommer til at tænke på Gerard Batten fra det britiske såkaldte EU-modstanderparti UK Independence Party, som var den den der venligt ekspederede SIOEs kasse med underskrifter til Bryssels borgmester videre, og dermed fik bremset utilfredsheden i opløbet, ved at vise at der skam var venligsindede kritiske kræfter indenfor EU-systemet. En lynafleder.

(Her slutter konspirationsteorien1) igen)


Birgitte Zypress - Jüdische Zensur Ministerin
Birgitte Zypries
 

Jeg hørte heller ikke nogen højlydte protester fra disse de herrer Camre og Messerschmidt, da den tyske justitsminister Birgitte Zypries forsøgte at indføre de udemokratiske tyske censurtilstande i resten af EU hvilket blev kronet med et vist held, selv om emnet dog blev anset for at være principielt nok til at aflytningsminister Lene Espersen fik vedtaget en kattelem, der gjorde at danskere ikke umiddelbart og øjeblikkelig ville blive ramt af disse love, og dermed fik udskudt en større debat til det skønnes at tiden er moden.

Altså begrænsninger i ytringsfriheden er stadigvæk et kildent emne i Danmark, som et af de efterhånden få lande, men på trods af de muligheder for debat og protest mod indførelse af de totalitære tyske undertrykkelsesparagraffer i andre EU lande der hermed blev lagt op til, fik indførelsen af disse love i EU faktiske det stiltiende accept af alle de danske EU politikere, med Danmarks lille undtagelse, der så senere vil kunne afskaffes ved et administrativt fingerknips.

De få politikere der kunne tænkes virkeligt at være imod denne udvikling, har enten skønnet at toget er kørt (som Messerschmidt en gang betroede mig) og al modstand er nyttesløst, andre har fået smag for internationale intriger og prioriter visse globale interesser højere end det danske folks fortsatte frihed og selvstændighed.

Mere selektiv mediedækning efter EUs smag

Og siden jeg som sagt før, skriver for dem der allerede har forstået de store linjer og kender nogle af detaljerne en lille smule von høren sagen, kan jeg her nævne hvor konsekvent medierne verden over har boykottet dækningen af en 200.000 mand stor demonstration mod EU i Portugal, mens en lille højrefløjsdemonstration på et par hundrede deltagere har fået masser af omtale. Mere hos Spydpigen

  New EU Treaty - No Change
Den nye EU traktat / forfatning

Pædagogikken er indlysende: EU modstanderne er en lille gruppe fanatiske højreorienterede, i resten af befolkningen er modstanden marginal. Dette og andre her beskrevne svigt af pressen er blot en del af den af Eurabiske dialogs erklærede politik om ansvarlig rapportering fra pressen, som er så godt beskrevet i de velkendte udsagn fra både Ferrero Waldner og Margot Wallström. De russiske mediekurser er åbenbart effektive.

Det eneste der i de kommende valg-spin-dage vil give politikerne virkelig sved på panden, er muligheden for at vedtagelsen af den nye EU Grundlov kunne risikere at kikse. Det må da være tankevækkende at ledende eksponenter for EU globaliseringen faktisk springer ud som sladderhanke eller sandhedsvidner, lider tilsyneladende selv af en vis bondeanger over denne kabales grænseløse foragt for sanddruelighed og lige så grænseløse disrespekt for folket.

Hvorfor er denne nu kosmetisk fiksede EU grundlov så vigtigt for denne Elite eller disse Eliter?

Det er fordi man lige mangler de nye paragraffer og tiltag, der vil gøre EUs kontrol totalt, hvilket ville befri disse globalister, utopister og kapitalister for den utaknemmelige og krævende opgave det er hver gang selv at skulle piske eller forføre folket der hen hvor man vil have det: velopdraget, nyttigt, kontrolleret og lydigt.

Den næste anti-rygerlov, overvågningslov, begrænsning af ytringsfriheden, og lidt senere indvandringspolitikken, vil blive udstukket af EU, og vore politikere 3) vil kunne vaske deres hænder og grine i skægget over hvordan de solgte slaveriet til danskerne og resten af de europæiske folk, med som eneste betaling en skål linser.

1) Konspirationsteori – Ordet kan bruges for at angive en usandsynlig, søgt eller nærmest overtroisk forklaring for reeelle eller indbildte fænomener. Men her er det ment som ’en teori hvor i det antages at der er en mulighed for at en konspiration foregår.’ En sådan ’konspiration’ behøver heller ikke finde sted bevidst, men kan være fremtvunget af omstændigheder eller bunde i uvidenhed, forførelse, bestikkelse, afpresning eller andet. Man kunne også kalde eksemplet for en tankeleg, og Gud forbyde at det skulle vise sig at være sandheden i tilfældet Camre og Messerschmidt.

2) Anders Bruun Laursen har konfronteret Mogens Camre med Eurabien / Euromed-planerne, hvis eksistens først blev benægtet af Mogens Camre, og senere da Bruun Laursen forelagde ham Statsministerens svar til hans forespørgsler der jo utvetydigt bekræftede eksistensen af disse planer, bagatelliserede han planerne som efter hans mening var at betragte som værende uden relevans..

3) Rådgivet af Ferrero Waldner, Wallström og Uffe Østergaards og Morten Kjærums institutter og oplært gennem disse institutioners russiske mediekurser.

SIOE - November 4th, 2007 The Europeans showed their respect for Theo van Gogh

Commemoration for Theo van Gogh in Amsterdam - SIOE speech in Amsterdam memorial for Theo van Gogh

 


4) Lars Hedegaard i Jyllands Posten 8 november 2007:

Sådan var det også i Weimar-republikkens sidste dage i begyndelsen af 1930'erne.

Myndigheder viste sig bemærkelsesværdigt ineffektive, når det gjaldt om at standse den nazistiske vold. Vi ser nu mønstret gentaget i København 74 år efter Hitlers magtovertagelse.

Jyllands Posten 8 november 2007 - Mønstret fra Weimar


Links til sider på Balder.org fra dagene efter Theo van Goghs død mm.

  Theo van Gogh

 

 

På følgende side bl.a.dansk oversættelse af den komplette tekst af 'Dyppet i blod'; afskedsbrevet som morderen havde på sig. Ditto morderens berygtede Åbent brev til Hirsi Ali:
Theo van Gogh myrdet af af islamisk fanatiker.

 

Skrevet før han døde; samtidigt et antal billeder af islamiserede områder med store prangende moskeer: Den Onde Imam fra Amsterdam og Omegn

Submission the film. Transkription af hele dialogen på engelsk

Balders arkiverede forside fra den gang.

 


Print Post