Det er nok ikke alle der kender til følgende historie, og mange af dem der måske vagt har hørt lidt om det har måske fejet det ind i det bekvemme sorte hul der hedder 'konspirationsteorier' sammen med alternative forklaringer om 11 september, holocaust, og global warming hysteriet. Under alle omstændigheder vil nedenstående historie for nogle være rystende læsning.

Historien som længere nede bliver fortalt af Chicago Tribunes John Crewdson kræver lige et rids af historien der mere eller mindre forudsættes at være kendt.

Sorte operationer: USS Liberty:

Under den israelske seksdageskrig i 1967 forsøgte israelske jetjagere og et par torpedoskibe at sænke et ubevæbnet amerikansk spionskib; USS Liberty, der lå 13 mil udenfor kysten for at aflytte især arabernes radiokommunikation. Israelerne påstod det var en fejltagelse, men mandskabet og efterretningsofficerer siger det skete fuld bevidst.

Israelsk jetjager angriber USS Liberty

Muligvis for at dække over egne videregående planer eller for at give nogle andre skylden for forliset. Sagen blev kun undersøgt overfladisk, men siden har mandskab og andre involverede forsøgt at få sagen afdækket.

I juni i år blev der så deklassificeret dokumenter fra det amerikanske efterretningsvæsen der kunne kaste mere lys på sagen. Avisen Chicago Tribune har opsporet et par dusin af de overlevende samt efterretningsofficerer der har set udskrifter af israelernes kommunikation.


Chicago Tribune 2 oktober 2007

Ifølge veteraner viser dokumenter at Israel ikke fortalte hele historien om den dødelige hændelse fra 1967.

Af John Crewdson | Chicago Tribunes seniorkorrespondent

For de fleste der overlevede angrebet blev seksdagesskrigen den afgørende del af deres liv.

Bryce Lockwood, sergent i søværnet og ekspert i russisk, modtager af Sølvstjernen for mod, og Bapitistpræst råber ind i telefonen.

Jeg er rasende! Jeg er flyder over af raseri! Fyrre år, og stadigvæk er jeg rasende!

Lockwood var om bord på USS Liberty, et superhemmeligt spionskib der var udstationeret i det østlige Middelhav, da fire israelske jagerfly fløj ud af eftermiddagssolen for at foretage et angreb og bombardere det så godt som helt forsvarsløse skib den 8 juni 1967, den fjerde dag af det der skulle blive kendt som seksdageskrigen.


Bryce Lockwood på broen af USS Liberty
morgenen efter det israelske angreb der dræbte 34 og sårede 171. Bruce fik svære forbrændinger.
foto Bryce Lockwood
 
Ralph Nader beder om svar fra John McCain

For Lockwood og mange andre overlevende er vreden blandet med vantro: at Israel ville angribe en vigtig allieret, derefter tilskrive angrebet forfejlet identifikation af israelske piloter, der havde forvekslet det amerikanske søværns mest letgenkendelige skib med et egyptisk heste-transportskib der kun var halvt så stort og havde en hel anden profil.

Og de er også uforstående over at deres regering i årevis har afvist deres krav om en tilbundsgående undersøgelse.

"De forsøgte at lyve sig udenom!" Råber Lockwood. "Jeg tror ikke et sekund på det! Man beskyder ikke et skib på havet uden at identificere det, og være sikkert på målet!"

Fire årtier senere, kan mange af de mere end to dusin Liberty overlevende der blev opsporet og interviewet af Chicago Tribune stadigvæk ikke tale om angrebet uden at råbe eller græde.

Deres vrede er blevet endnu større efter deklassificeringen [åbning for offentligheden] af regeringsdokumenter og erindringer af forhenværende militæransatte, inklusiv nogle der her i denne artikel bliver citeret for første gang, der bestyrker tvivlen angående påstanden fra den amerikanske sikkerhedstjeneste at de aldrig havde opsnappet kommunikationen mellem de angribende israelske piloter -- kommunikation der ifølge dem der har set udskrifterne viste at Israelerne vidste at de var i gang med at angribe et amerikansk marinefartøj.

Dokumenterne antyder også at den amerikanske regering, ivrig for at spare Israels rygte og fastholde dets alliance med USA, lukkede sagen efter det som nogle af dem der deltog nu siger, var en forhastet og alvorligt fejlbehæftet undersøgelse.

Ved at deklassificere den mest recente samling af materiale i juni 2007, 40 årsdagen for angrebet, bekræftede NSA, USA's vigtigste indsamler af elektronisk information og kode-knækker, at angrebet var 'blevet omdrejningspunkt for anseelig kontrovers og debat'. Det var ikke organisationens hensigt, stod der 'at bevise eller modbevise en af de udlægninger der kunne laves på baggrund af en grundig gennemgang af dette materiale.' der er tilgængeligt her: NSA Government


Mark Regev

En talsmand for det israelske udenrigsministerium Mark Regev, kaldte angrebet på USS Liberty 'et tragisk uheld, en sag om fejlslagen identifikation, for hvilket Israel har undskyldt.' Israel har også betalt en erstatning på 6,7 millioner dollars til de sårede overlevende og familierne af dem der døde under angrebet, og endnu 6 millioner dollars for tabet af selve skibet USS Liberty.

Men for dem der tabte deres sønner og ægtemænd har hverken de israelske undskyldninger eller den tid der er gået mindsket deres sorg.

En af dem er Pat Blue, der stadigvæk husker at hun spiste frokost i Washingtons Farragut Square park 'på en skøn juni-eftermiddag' den gang hun var en 22årig sekretær hos en advokatvirksomhed.

Blue hørte en eller andens transistorradio sige at et amerikansk marinefartøj var blevet torpederet i det østlige middelhav. For kun nogle få uger siden var Blue's ægtemand en ekspert i arabisk for NSA i al hast blevet forlagt til oversøisk tjeneste.

Da hun lyttede til nyhedsudsendelsen 'blev det hele klart.' Ikke ret lang tid efter bekræftede NSA at Allen Blue var blandt de savnede.

'Lige siden har jeg aldrig følt mig ung,' sagde hun.


Fly i horisonten
Angribende israelsk jagerfly

Begyndende før solopgangen den ottende juni viste israelske fly sig i horisonten med jævne mellemrum og cirklede rund omkring USS Liberty.

Det israelske luftvåben havde opnået kontrol over luftrummet på den første dag af krigen ved at ødelægge det egyptiske luftvåben på jorden i et overraskelsesangreb, USA var Israelernes allierede og Israelerne vidste at amerikanerne var der. Skibets opgave var at overvåge kommunikationen mellem Israels arabiske fjender og deres sovjetiske rådgivere, men ikke de israelske kommunikationer. USS Liberty følte sig sikker.

Da begyndte jagerflyene at skyde på officerer og mandskab der slikkede solskin på dækket under frokostpausen. Theodore Arfsten, kvartermester huskede at en jødisk officer græd da han så den blå davidsstjerne på flyenes skrog. Til at begynde med vidste den del af besætningen der befandt sig under dækket intet om hvis' fly skød mod deres skib.

Tre og tredive døde denne dag, inklusiv Blue, der var det eneste civile dødsoffer.

  Chicago Tribune Front Page Tuesday October 2 2007
Chicago Tribune October 2 2007

Yderlige 171 blev såret i luft og vand angrebet fra Israel der var begyndt på at fejre en overvældende sejr over de samlede styrker fra Egypten, Syrien, Jordanien og adskillige andre arabiske stater.

Nogle tog deres afsked med Søværnet [US Navy] så snart deres kontrakt var udløbet. Andre blev længe nok til at blive pensioneret.

En del andre fortsatte i succesrige erhvervsstillinger. Én blev hemmelig agent, en anden blev politibetjent i Baltimore.

Nogle bliver stadigvæk behandlet med terapi og medicin for det som siden er blevet kendt som post traumatisk stress syndrom.

Én af dem har undergået flere end 30 store operationer. Igen en anden lider stadigvæk under anfald forårsaget af en granatsplint der stadigvæk sidder i hjernen.

Efter at Bryce Lockwood forlod Søværnet, arbejdede på en byggeplads, og forsøgte sig derefter som forsikringssælger. Jeg fik et arbejde, og blev fyret, sagde han. 'Jeg havde utroligt svært ved at finde mit ståsted.'

Med sin sprogkyndige baggrund kunne Lockwood have fået en karriere indenfor NSA [National Securtity Agency], CIA eller FBI.

Men han var alt for vred på den amerikanske regering til at arbejde for den. 'Fortæl mig ikke om regeringen!' råber han.

Amerikanske jagerfly blev kaldt tilbage

US Liberty Chicago Tribune  

En israelsk militær undersøgelseskommission bekræftede at deres søværns hovedkvarter allerede mindst tre timer før angrebet var klar over at det mærkeligt udseende skib der lå 13 sømil fra kysten af Sinai-halvøen, hvorfra flere end 40 antenner der kunne opsnappe enhver form for radiotransmission stak ud i alle retninger, var et 'elektronisk aflytnings- og overvågningsskib fra det amerikanske søværn,' en flydende elektronisk støvsuger.

Den israelske undersøgelse konkluderede senere at informationerne simpelthen havde været gået tabt, og aldrig var blevet givet videre, hverken til jordkontrollen der dirigerede luftangrebet eller til besætningerne på de tre israelske torpedoskibe der fortsatte hvor luftvåbnet slap, og oversprøjtede Liberty's dæk med deres maskingeværer samt affyrede en torpedo der blæste et hul på 11 meter i diameter i dets styrbordside.

Alle som en afviste de overlevende der blev interviewet af Chicago Tribune den israelske forklaring.

USS Liberty Badly damaged
  USS Liberty svært beskadiget
   
 
  Deliberate Massacre of US Sailors on USS Liberty Covered By Fox with Commentary From CIA Analyst

De overlevende kunne heller ikke forstå hvorfor den amerikanske sjette flåde, hvor i blandt hangarskibene America og Saratoga der patruljerede 400 sømil vest for Liberty først sendte to eskadroner af søværnets jagerbombere i luften for derefter at kalde dem tilbage. Disse maskiner kunne være kommet i tide til at forebygge torpedoangrebet og kunne dermed have reddet 26 amerikaneres liv.

J.Q. 'Tony' Hart, den gang underofficer udstationeret hos en kommunikationsstation fra det amerikanske søværn i Marokko der tog sig af kommunikationen mellem Washington og den sjette Flåde husker at han hørte med da den amerikanske forsvarsminister Robert McNamara fra Washington beordrede reserveviceadmiral Lawrence Geis, der havde kommandoen over den amerikanske hangarsskib-slagstyrke, at tilbagekalde flyene.

Da Geis protesterede at USS Liberty var under angreb og havde behov for assistance, sagde McNamara ifølge Hart at: ' Præsident [Lyndon] Johnson går ikke i krig eller gør det pinligt for en amerikansk allieret over nogle sømænd.'

McNamara, der nu er 91 år gammel fortalte Chicago Tribune at han 'har ingen som helst erindring om hvad han gjorde på denne dag,' bortset fra at 'Jeg har en erindring om at jeg ikke på dette tidspunkt vidste hvad der foregik.'

Johnson-regeringen modsagde ikke offentligt Israelernes påstand at angrebet ikke havde været andet end en katastrofal fejltagelse. Men interne dokumenter fra det Hvide Hus fra Lyndon B. Johnsons præsidentielle bibliotek viser at den israelske forklaring af hvordan fejltagelsen var opstået ikke blev taget for gode varer.

Med undtagelse af Robert McNamara var de fleste højtplacerede medarbejdere fra udenrigsminister Dean Rusk og nedefter enige med Johnsons efterretningsrådgiver Clark Clifford der blev citeret fra et National Security Council møde, for at sige at det var ' utænkeligt', at angrebet havde været et spørgsmål om fejlslagen identifikation.

Angrebet 'kunne ikke være andet end overlagt,' fortalte NSA's direktør Løjtnant General Marshall Carter til Kongressen.

'Jeg tror ikke du vil finde ret mange mennesker hos NSA der tror på at det var et uheld,' sagde Benson Buffham, forhenværende NSA vicedirektør i et interview.

'Jeg har altid antaget at de israelske piloter vidste hvad de gjorde,' sagde Harold Saunders, den gang medlem af National Security Council's stab og senere viceudenrigsminister for nærorientalske og sydasiatiske anliggender.

'For mig er spørgsmålet i virkeligheden hvem der gav ordren til at gøre hvad og hvorfor? Det er det rigtig interessante spørgsmål'.

Svaret, hvis der findes sådan et, vil sandsynligvis aldrig blive kendt. General Moshe Dayan, den gang Israels forsvarsminister, Levi Eshkol, den israelske statsminister og hans efterfølger Golda Meir er alle sammen døde.

Mange af dem de tror at USS Liberty blev angrebet med overlæg har foreslået at Israelerne var bange for at skibet kunne opfange israelske kommunikationer der ville afsløre dets planer om at udvide krigen, hvilket USA var imod. Men ingen har så vidt produceret beviser for denne teori og Israelerne afviser den. NSA's vicedirektør Louis Tordella, spekulerede i en nylig frigivet memo 'at angrebet kunne have været beordret af en højtplaceret kommandant på Sinai-halvøen der kunne have frygtet at Liberty overvågede hans aktiviteter.'


James Ennes siger at dette var en af de tre flag der bajede under angrebet på USS Liberty. (foto af James Ennes / January 24, 2005)

Var det amerikanske flag synlig?

Selv om angrebet på USS Liberty er blevet glemt af offentlighedens bevidsthed indrømmede Michael Oren, historiker ved Shalem Centeret i Jerusalem at 'sagen om angrebet på Liberty aldrig er blevet afsluttet'.

Om ikke andet er 'anklagerne mod Israel blevet skarpere som tiden er gået', sagde Oren. I et interview sagde Oren også at han troede at en formel undersøgelse fra USA's side ville være nyttig, om ikke andet fordi det til sidst ville vise Israels uskyld.

Spørgsmål angående hvad der skete med USS Liberty har været holdt i live af de overlevendes sammenslutninger og hjemmesider, et halvt dusin bøger, artikler i tidsskrifter og TV dokumentarer, artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter, og i Internet chatgrupper hvor amatør sporhunde debatterer emner som interpretation af fotomateriale og torpedodybder.

Samtidigt har Liberty's overlevende og deres støtter, hvor i blandt en distingveret forsamling forhenværende admiraler og generaler fortsat med at insistere på en tilbundsgående formel undersøgelse overfor Kongressen.

'Vi fortjener at få sandheden,' sagde Pat Blue.

På trods af al den tilsyneladende kompleksitet kan angrebet på USS Liberty reduceres til et eneste spørgsmål: førte skibet det amerikanske flag på angrebstidspunktet, og kunne dette flag ses fra luften?

De overlevende som Chicago Tribune har interviewet er uden undtagelser enige om at USS Liberty fløj Stars And Stripes, før, under og efter angrebet, med undtagelse af en kort periode hvor et flag der var blevet skudt ned blev udskiftet med et andet og større flag; skibets 'feriefarver' der var fire meter lang.

Som en af de nu offentligt tilgængelige NSA dokumenter konkluderer: 'Ethvert officielt interview af et stort antal af Liberty's besætningsmedlemmer leverede entydig bevis for at Liberty førte et amerikansk flag, og at udover det vejrforholdene var ideelle for at sikre at det med lethed kunne observeres og identificeres.'

Den israelske undersøgelsesret der undersøgte angrebet og undslog det israelske militær for at bære et kriminelt straffeansvar kom præcis til den modsatte konklusion.

'Gennem hele episoden,' forklarede domstolen, 'vistes ingen amerikanske eller andre flag sig på skibet'.

Angrebet havde ifølge domstolen været udløst af en rapport, der senere viste sig at være fejlagtig, at et skib var i gang med at bombardere israelske stillinger på Sinai-halvøen. USS Liberty havde ingen kanoner der var i stand til at bombardere kysten, men domstolen fandt at det amerikanske skib havde været udpeget fejlagtigt som kilden til bombardementet.

Yiftah Spector, den første israelske pilot der angreb skibet, fortalt til den israelske avis Jerusalem Post at da han først fik øje op USS Liberty:

Jeg cirklede to gange rund om skibet og det skød ikke på mig. Jeg antog at det var sandsynligt at det ville åbne ild, men ikke desto mindre nedsatte jeg farten og kiggede og der var helt sikkert intet flag.

Men mandskabet fra Liberty der blev interviewet af Chicago Tribune sagde at de israelske jagerfly simpelthen kom til syne og begyndte at skyde. De fortalte også at Liberty ikke åbnede ild på flyene, fordi det kun var bevæbnet med fire .50 kaliber maskingeværer beregnet til at beskytte skibet mod at blive bordet.

'Jeg kan ikke identificere det, men det er i hvert fald et militært skib,' fortalte Spector sin jordkontrol, ifølge en transskription af den israelske luft til jord kommunikation publiceret i Jerusalem Post i 2004.

Denne transskription, fremstillet af en reporter for Jerusalem Post der havde fået lov til at lytte til hvad det israelske luftvåben påstod, var båndoptagelser af de angribende piloters kommunikation, indeholdt kun to referencer til 'amerikansk' eller 'amerikanere', én i begyndelsen, og én i slutningen af angrebet.

Hvad er dette? Amerikanere?

Den første reference skete 1:54 p.m lokal tid, to minutter før de israelske jagerfly begyndte deres første angrebsrunde.

I transskriptionen lavet af den israelske avis busede den våbensystemsofficer på landjorden pludseligt ud med: 'Hvad er dette? Amerikanere?'

'Hvor er amerikanere? svarede en af air controllerne [beklager manglende oversættelse].

Spørgsmålet blev ikke besvaret, og der blev ikke spurgt igen.

Tyve minutter senere, efter USS Liberty flere gange var blevet ramt med maskingeværer, 30 mm kanoner og napalm fra de fransk byggede Mirage og Mystere jagerbombere, spurgte controlleren der dirigerede angrebet sin chef i Tel Aviv om målskibets nationalitet.

'Tilsyneladende amerikansk,' svarede chief controlleren.

Fjorten minutter senere blev USS Liberty ramt midtskibs af en torpedo fra et israelsk fartøj, hvorved der blev dræbt 26 af de omkring 100 NSA teknikere og specialister i russisk og arabisk, der arbejdede i speciel afdelinger der havde til huse i rum der lå under skibets vandlinje.

Analytiker: Israelerne ville have det sænket.

Transskriptionen der blev offentliggjort af Jerusalem Post havde ikke megen lighed med den der i 1967 rullede ind via telexen bag døren af den hermetisk lukkede bunker i Offutt Air Force Base i Omaha, hvor Steve Forslund arbejdede som efterretnings-analytiker for 544th Air Reconnaissance Technical Wing, på dette tidspunkt afdelingen med det højeste niveau for strategisk planlægning i luftvåbnet.

'Jordstationen meddelte at målet var amerikansk og ville have flyet til at bekræfte det,' huskede Forslund.

Flyet bekræftede fartøjets identitet som amerikansk, på grund af det amerikanske flag.

Jordstationen beordrede flyet til at angribe og sænke skibet og til at sikre sig at der ikke var overlevende.

Forslund sagde at hen tydeligt huskede 'den tydelige frustration fra jordcontrolleren over pilotens manglende evne til at sænke fartøjet hurtigt og komplet.'

Han blev ved med at insistere på at missionen skulle sænke skibet, og var frustreret over svarene fra piloten der angav at skibet ikke sank.

Forslund sagde at han skam heller ikke havde været det eneste medlem af mandskabet der havde læst transskriptionerne, 'Alle sammen så dem,' sagde Forslund, der nu er pensioneret efter 26 år i militæret.

Forslunds erindringer bliver understøttet af erindringer af to andre af luftvåbnets efterretnings-specialister, der arbejder på langt geografisk afstand fra hinanden, der også så transskriptionerne fra den angribende israelske pilots kommunikation.

En af dem er James Gotcher, nu advokat i Californien, der dengang tjente hos Air Force Security Service's 6924th Security Squadron, en underafdeling af NSA på Son Tra i Vietnam.

Det stod klart at de israelske fly blev ledt direkte mod USS Liberty, huskede Gotcher senere i en e-mail.

Senere omkring den tid hvor Liberty havde nået at udsende et nødsignal virkede det som om controllerne gik i panik og opfordrede flyene til at 'gøre arbejdet færdigt' og få røven ud derfra.

Seks-tusind sømil fra Omaha på middelhavsøen Kreta havde Air Force kaptajnen Richard Block kommandoen over en efterretningsafdeling der bestod af flere end 100 analytikere og kryptografer [dekoderings-eksperter] der overvågede kommunikationer i Mellemøsten.

De transskriptioner som Block husker at have set var 'telexer der var mere end tophemmelige.

Nogle af piloterne ville ikke angribe,' sagde Block.

Piloterne sagde:

Dette er et amerikansk skib. Vil du stadigvæk have vi skal angribe?

Og ground control svarede tilbage og sagde: '

Ja udfør ordrerne.

Gotcher og Forslund var enige med Block at Jerusalem Post transskriptionen overhovedetet ikke var hvad de huskede at have læst.

'Det er helt udelukket at [J-Post transskriptionen] er det samme som det vi så,' sagde Gotcher.

Desuden, for enhver der kender til luft til jord kommunikations-procedurer, det er simpelthen ikke den måde piloter og controllere kommunikerer på.

Block der nu arbejder som sagsbehandler i børneværnet i Florida lagde mærke til at 'det faktum at de israelske piloter tydeligvis identificerede skibet som værende amerikansk og bad om flere instruktioner fra jordkontrollen ser ud til at være noget der mangler i artiklen fra Jerusalem Post.'

Arieh O'Sullivan, Jerusalem Post reporteren der fremstillede avisens transskription, sagde at de bånd fra det israelske luftvåben han lyttede til indeholdt blanke sektioner. Han sagde at han havde antaget at disse fremkom når de israelske piloter udførte deres angrebsflugter og ikke havde noget at kommunikere.

Men Sir, det er et amerikansk skib!

Forslund, Gotcher og Block er ikke de eneste der påstår at have læst transskriptioner fra angrebet som de sagde, overlod ingen tvivl om at israelerne vidste at de var i gang med at forsøge at sænke et amerikansk skib.

Mange ører lyttede med stor interesse til de kampe der blev udkæmpet i Sinai under seksdageskrigen, der i blandt dem der hørte til andre arabiske nationer med en særlig interesse for udfaldet.

'Jeg havde en Libysk søofficer der lyttede den dag,' sagde en pensioneret CIA officer, der talte med den betingelse ar han ikke ville blive nævnt i en diskussion om en ulovlig informant.

'Han troede at historien ville ændre sin gang,' huskede CIA officeren. 'Israel der angreb USA. han var sikker på da han lyttede til de israelske og amerikanske kommunikationer, at det var overlagt.'

Den nu afdøde Dwight Porter, amerikansk ambassadør i Libanon under seksdageskrigen, fortalte venner og familiemedlemmer at at havde fået forevist engelsksprogede transskriptioner af israelske piloter der talte med deres controllere.

En nærtstående ven William Chandler, forhenværende chef for Trans-Arabian Pipe Line Co., sagde at Porter havde husket at en af piloterne protesterede,

Men det er et amerikansk skib -- jeg kan se flaget!

Hvorpå jordkontrollen svarede,

Never mind; hit it!

 

 

Så vidt i hvert fald for nu oversættelsen af artiklen i Chicago Tribune, der er endnu længere end det du allerede har læst.

Læs det resten her:

Chicago Tribune 2 oktober 2007 - New revelations in attack on American spy ship

Det er måske interessant for læserne at vide at Chicago Tribune der indtil videre har været på kaukasiske hænder ventes at blive solgt til den zionistiske Jøde Sam Zell i løbet af få dage. Kommentatorer spekulerer på om denne artikel var den nuværende leder af Chicago Tribune Dennis Fitzsimmon's afskedsgave til zionisterne.

Liberty

Liberty attack photos

USS Liberty Memorial

Relateret: Attack On the Liberty

Chicago Tribune 2 October 2 2007 - Congressional inquiries got nowhere

USS Liberty - Survivors Blog (Never forget. 41 years after the attack)


Kommentar:

Der er flere ting man kan konkludere angående hændelsen, der vel kun af de mest ekstreme israelsupportere kan benægtes at være sket på anden måde end den som vidneudsagnene i artiklen fra Chicago Tribune beskriver.

Denne hændelse illustrerer med stor tydelighed endnu en gang hvor vidt zionisterne er villige til at gå for at opfylde deres formål, og hvor evigt ligegyldige kaukasiske liv er i denne forbindelse, selv om der er tale om 'allierede'.

Selv hvis man skulle tro på israelernes bortforklaringer, så er der tydeligvis tale om en alvorlig krigsforbrydelse, at man i stedet for at redde overlevende forsøger at aflive dem til sidste mand mens de forsøger at komme i redningsbådene.

Dette er kun én af mange sager som israel og sine zionistiske agenter verden over bliver beskyldt for at have en finger med i, men ikke alle er lige så veldokumenteret.

List, bedrag, terror, sorte operationer, false flag operations, historieforfalskning, afpresning, bortførelser, tortur, spionage mod venligtsindede nationer, salg af militære hemmeligheder til tredje lande osv. osv.

Disse karakteristikker går som en rød tråd igennem zionisternes handlemåder, lige fra beskrivelserne i det Gamle Testamente, kommentarerne i Talmud, begivenhederne under første verdenskrig, den russiske revolution, anden verdenskkrig og til Irakkrigen og i dag det højt ønskede angreb på Iran.

Om så det skulle skabe en verdensomspændende krig så ville det ikke forhindre zionisterne i at bidrage til det for at kunne virkeliggøre deres sindsyge forestillinger om det udvalgte folk i Guds eget land.

Lige så lidt som det interesser disse zionister at amerikanske, britiske og danske drenge skal lade livet på slagmarken til israels bedste, for ikke at tale om de millioner af arabere der har tabt deres liv på grund af israelernes storhedsvanvid.

Opdatering 22 oktober - DR udsendelse: Nyt materiale om USS Liberty

Fra DR:

Selv om Israel i dag fremstilles som USAs nærmeste ven i Mellemøsten, er det også et af de få lande overhovedetet, der i moderne tid har foretaget et angreb mod amerikansk militær. Den 8. juni 1967, midt under 6-dageskrigen, bombede, beskød og torpederede israelske fly og krigsskibe det amerikanske spionskib "Liberty" ud for Sinais nordkyst. 34 mand fra den amerikanske flåde blev dræbt.

USS Liberty Blog 15 december 2007 - Post-Attack on the USS Liberty–Israel’s Blood Bath

USS Liberty Blog 9 december 2007 - Treason on the High Seas


Balder.org - Artikler om Holocaust, Zionisme, Judaisme, Jødisk Censur, Israel Lobby, forfølgelse, Revisionisme, Holocaust-benægtelse

 


Print Post

Dagens citat
»There is a very apparent Semitic influence in the press. They are trying to do two things: first, implement communism, and second, see that all businessmen of German ancestry and non-Jewish antecedents are thrown out of their jobs« General Patton