Fra Ole Mikkelsen blog igen et eksempel på dobbeltmoral, blindhed eller uvidenhed. Selvom han gerne vil fremstille sig som en der er kritisk overfor begge parter, er det dog tydligt hvor sympatien ligger begravet. Det synes jeg især nedenstående er udtryk for.

Bare et lille klip, læs resten på hans egen blog..

Nørrebro har nogle af Danmarks mest tolerante indbyggere.
Det skyldes måske den forskellighed, der er i vores farverige kvarter, og det skal vi værne om, så vi ikke kommer til at ligne en forstad til en by i Vestjylland, hvor alle går i campinghabit fra Bilka og spiser flæskesteg hver søndag kl. 12.

[...]

Intet sted i Danmark er der større forskel mellem rigog fattig og intet sted i Danmark er der længere imellem de forskellige trosretninger end på Nørrebro. Men ingen af de to ting udgør et særligt stort problem i dagligdagen, fordi der er gensidig respekt mellem næsten alle.

Trækors fra Moses Hansen og provokationer fra Pia Kjærsgård
Men respekten og de åbne armes politik bliver hele tiden testet af udefra kommende personer, der ønsker omtale i medierne. Det gælder for eksempel Moses Hansen, som af alle steder i hele Danmark netop ønskede at gå på Nørrebrogade med sit store trækors, og det gælder politikere som Pia Kjærsgaard, der absolut ville teste tolerancen ved sin tilstedeværelse i vores bydel.

 

Her min kommentar, der er blevet lidt længere det jeg skrev på Ole Mikkelsens blog:

At du i det samme indlæg kan rose mangfoldigheden, og så fordømme Moses Hansen og Faderhuset hænger efter min mening ikke særlig godt sammen. Gud fader bevares, Moses Hansen verdens fredeligste mand med en skarp tunge, kan man ikke lide det man hører kan man i det mindste grine højt af det, uden at risikere noget som helst.

Besynderligt at netop en person som Moses Hansen, der har en del mere tilfælles med den så ofte lovpriste kreative, farverige, nogle gange lidt komiske men mest fredelige Christiania Hippiekultur end så mange af de muhamedanske nyskabelser der findes i Jeres kvarter, og som I efter sigende trives så godt med.


Nu bliver de små Dolfe rigtig vrede.

Og når Dolf bliver vred, så bliver I allesammen rigtig bange, og gør hvad Dolf siger.....

En mand der venligt og smilende står og snakker med de ludere hvis erhverv han "fordømmer" så Kristen fanatisk fra megafonen. Det er rigtigt slemt at blive fordømt af Moses. Man kan få ar på sjælen af det.

I skulle skamme jer for at være så indskrænket, kulturchauvinistisk og intolerant at I bruge Moses Hansen som hadeobjekt, og eksempel på noget ekstremt.

Jens Jørgen Thorsen var fint nok. Troels triers waden rund med svømmefødder og snorkel der i en skrækkelig stemme fyrer kommunistisk propaganda af er god musik.

Men de var jo også venstreorienteret. Spies var ikke venstreorient, men genial, Henrik Stangerup var højreorienteret, men havde lige som Jørgen Leth den rette form for "talent" der kunne undskylde evt. andre dumheder og de var aldrig platte.

Men når borgermoralen der hersker blandt de tolerante mangfoldigheds-glade Nørrebroere virkelig bliver sat på prøve så dumper de med glans.

Moses "Jesus Frelser" Hansen, han er bare for meget..

Om så jeg var indespærret på en øde ø sammen med hele Faderhuset og Moses med, ville jeg aldrig nogensinde føle mig i fare for at blive tvangskonverteret, ellerat blive sat helt udenfor fordi jeg ikke gad lege hele legen med.

Disse rabiate Kristne eller hvad I kalder dem, er fredelige ufarlige og flinke mennesker. Hvad skal I stå og fordømme og anklage dem dem for?
De kan ikke lide homoseksualitet? Nej, men har de nogensinde truet eller angrebet en bøsse eller noget lignende? Det er vist mere på Nørrebro den slags finder sted. Hvis jeg var en frisindet bøsse ville jeg se uendeligt elskeligt på Moses Hansen. Jeg tror det er mere nogle der vil slå politisk mønt på deres uovertrufne humanistiske kvalifikationer, der er fornærmede på bøssernes vejne.

Det strækker de Kristne til ære at de ikke som de mange slattenkristne fariseere opgiver for hele det samlede socialistiske fronts voldstrusler, og misbruger Jesu ord om fred og fordragelighed til at underlægge sig de intolerante og voldeliges regime. Forward Christian Soldiers!

De redder Danmarks ære, når nu hverken Hanne Bech Hansen eller nogen af de andre ordenshåndhævere og deres overordnede kan klare det.

At svigte for vold!

Jesus kommer snart

Moses Hansen

Men halvdelen af Danmark ser ud til at være parat til det, når man skærer igennem alt det bulshit der bliver fyret af med det eneste formål: At bakke op om rødfascisternes brigader, og fordømme de skrækkelige kristne..

Igen sådan et halvkvædet forsvar for de unge bøller.

Tror du at jeg er imod "alternative steder" for de unge?

Nej, jeg går ikke en gang ind for at Christiania lukkes.

Men når et sted bliver politisk hovedkvarter for venstreekstremister der overfalder politiske modstandere uanset beskaffenhed (køn, alder, tilhørsforhold) rund om i hele landet, og nogle gange også i udlandet, så er det s'qu nok med idyllen for mig.

Må vi Pianister og andre "højreorienterede" også lige være her?

Og skulle vi en gang få mere at sige end i dag, ville du så bryde om at blive behandlet på samme måde?

Dansk Ungdomshus i Århus, mest for Dansk Front medlemmer og sympatisører?

Forsonende bemærkninger fra Dansk Folkeparti efter Dansk Ungdomshuset kreative medlemmer har sat ild på en moske, fordi de er sure over at nogle indvandrere har kaldt deres piger for ludere eller en anden god grund til at være ung, utilfreds og utilregnelig?

Medier der hele tiden fremhæver at handlingen ikke var ment racistisk men en forventelig reaktion når man fornærmer nogens kvinder?

Sådan er status i dag.

Venstrefløjen har frit lejde til at hærge, brænde af og smide med livsfarlige brosten, uden at én eneste virkeligt er blevet draget til ansvar.

Ærlig talt, jeg kan ikke forstå politiet ikke gjorde brug af deres pistoler da de blev overdænget med brosten af en overmagt af autonome.

Og tro ikke at jeg er en af de sædvænlige højreorienterede strammere der vil have mere politi og hårde metoder. Langt fra.

I andre situationer skyder politiet når de to mand stærk bliver konfronteret af en sindsforvirret med en kartoffelkniv, hvilket jeg er stærkt kritisk overfor.

Men i dette tilfælde havde det været helt ok. De var simpelthen i livsfare.

Det lover godt for fremtiden et her....

Hvis ikke det bliver CO2 udslippet, så bliver der nok andre ting der vil sørge for nogle varme danske somre i fremtiden.

Nå ja, jeg husker lige at du også kritiserede Pia Kjærsgaard for at have besøgt Nørrebro.

Undskyld, men jeg tror du befinder dig længere ind på den totalitære tankegangs område en du selv aner mon ami.

Det er det der er det skræmmende.

 

Opdatering 19 december 2006

Dog også mere kritiske toner fra Ole Mikkelsen hos Naboerne på Nørrebro (måske har jeg været for hård ved ham? Han er trods alt gidsel i begivenhederne med bopæl tæt på anarkisterne., og vil sikkert kunne regne med hævnaktioner hvis han ikke udtrykker sig meget forsigtigt.)

Polemiken - Ungdomshuset: En galeanstalt

Uriasposten - Faderhuset: Ingen gode gerninger, men kun “Ruth Evensens fundamentalistiske voldsbølge”

Billeder af UngdomsFaderhusets hærværk


Højreekstremistiske bloggere går amok i racisme og had


Allahn fra Valby
som Balder ser ham

På Allahns blog har jeg også efterladt en hilsen efter at være blevet beskyldt for at ville hvidvaske Hitlers forbrydelser, og bliver fejet på én og samme bunke med to andre sagesløse bloggere; Kim Møller og Kimpolina.
En slags kollektiv skyld velsagtens. Vi er allesammen ansvarlig for hinandens forbrydelser i fællesskab synes Allahn at mene, uden at tage smålig hensyn til hvem der argumenterer for hvad.

Kommentaren er i skrivende stund endnu ikke on line. Men jeg kan røbe at jeg kun én gang har kaldt ham for en møgspreder.

Resten af indlægget var vel indenfor den gode radikale tones rammer.

Mavepuster Allahn på overdrevet: Højreekstremistiske bloggere går amok i racisme og had

Som Allahn har tilkendegivet i sin kommentar er der ikke mulighed for at reagere længere på Allahns blog.
det er ellers ikke mere end nogle få dage siden; den 9 december hvor jeg kommenterede en af Allahns indlæg, og endda fik ret i noget af det jeg skrev af Allahn.

Den pludseligt indtrufne censur må være affødt af et så stort mangel på argumenter at ikke en gang Mavepusterens sædvanlige mangel på fornuft, logik og konsekvens kan opvejde det.

Se også mit efterfølgende indlæg: Mavepuster Allahn fra Valby sviner folk til, men blokerer for gensvar


Print Post
Posted af Balder 18 Dec 2006 under Venstrefløjen | | Direkte link |