Balder Blog

Ingen kan benægte, at multikulturalisme og masseindvandring er en realitet i dagens Sverige.

	David Schwarz - Proposition 1975:26

Men det har ikke altid været sådan.

Se sent som i 1965 slog Tage Erlander fast : "Vi svenskere lever i et uendeligt heldigere situation. Vores lands befolkning er homogen, ikke blot med hensyn til race, men også i mange andre henseender. "

Den demografiske forandring af Sverige var ikke noget, der sket sådan helt tilfældigt, men var et direkte resultat af politiske beslutninger, som igen kunne gennemføres på grund af nogle aktørers bevidste dagsorden og deres meget stærke aktivisme i 1960'erne og 1970'erne.

Tidligere havde Sverige handlet over for indvandrere og etniske minoriteter med enten udvisning eller assimilation. Etnisk og kulturelt forbundne indvandrere skulle assimilere, mens ikke-europæiske indvandrere, Sigøjnere og Samer skulle udelukkes fra fællesskabet.

Men nu, blev pludselig en ny tilgang fremherskende: Sverige ville være en pluralistisk multikulturelt samfund og det multikulturelle paradigme ville blive det overordnede mål for svensk kultur, politik og samfund.

I 1930 var 1% af befolkningen i Sverige født i et andet land og langt de fleste af dem fra andre nordeuropæiske lande. I løbet af 1950 - og 1960-erne var der en forholdsvis stor indvandring af arbejdskraft fra andre europæiske lande.

Mange af disse indvandrere vendte hjem efter at have arbejdet i Sverige og dem, der forblev blev assimilerede for det meste uden de store problemer. I 2000 var over en million af Sveriges indbyggere født i udlandet.

Da Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterna besøgte Jøden Göran Rosenberg i TV4, da sagde Rosenberg at plakater med blå-øjede svenske børn ikke bør bruges, men snarere skal erstattes med billeder af negre og arabere. Jude vill stoppa affischer med blonda svenska barn

Andelen med mindst én udenlandsk fødte forældre var nu 20,5 procent, hvoraf 547.907 personer havde mindst én forælder født uden for Europa og USA. [kilde] I 2011 blev der tildelt opholdstilladelse til 93.134, og i hele perioden 1980-2011 var tallet 1.529.666 [kilde] , hvoraf cirka en million kom fra ikke-vestlige lande (se forrige kilde og læg de familiesammenførte til) . Etniske svenskere forventes at være et mindretal i Sverige inden 2050, hvis indvandringen fortsætter med samme hastighed.

Ifølge Tomas Hammar (og andre) sammenlignende undersøgelse europæiske indvandringspolitik (Cambridge University Press, 1985) af den svenske og den europæiske indvandringspolitik har organiseret interesser havde stor indflydelse på de politiske beslutninger og indvandringspolitik er et eksempel på interessegrupper (men også bureaukrater) evne til at påvirke beslutningerne. Hammer skriver, at "parterne har stadfæstet afgørelserne ikke initiativ til dem."

Lars-Erik Hansens (PhD i historie) ligestilling og valgfrihed: en undersøgelse af svensk indvandringspolitik ved Stockholms Universitet (2001) opregner de aktører, der var en drivende kraft i debatten om at indføre den nye multikulturelle politik. Med hensyn til aktørerne, bekræfter undersøgelsen tidligere akademisk forskning om hvordan multikulturalisme-politikken opstod, såsom Henry Románs studie En indvandrer politisk oppositionel: kommentator David Schwarz i lyset af de svenske udlændingepolitik år 1964-1993 tillægger David Schwarz "en afgørende rolle" i spillet om indførelsen af den nye politik.

Den ideologiske kursændring begyndte derefter i 1964, da David Schwarz , en polsk født Jøde og overlevende fra Holocaust, som indvandrede til Sverige i begyndelsen af 1950'erne, skrev artiklen "Udlændinge-problemet i Sverige" i Dagens Nyheter. Det var starten på en hadefulde debat, der for det meste fandt sted i Dagens Nyheter, men senere fortsatte i andre aviser, på redaktionelle sider og i bøger. Hansen (2001) skriver i specialet (s. 115):

De førende debattører i de tidligste påståede mindretals rettigheder og betingelser, var især David Schwarz, Inga Gottfarb, Amadeo Cottio, Voldemer Kiviaed, Géza Thinsz og Lukasz Winiarki, som alle havde indvandrerbaggrund.

Udover Schwarz var Inga Gottfarb af jødisk herkomst. Kiviaed var fra Estland, Géza Thinsz indvandrede fra Ungarn i 1956 (samme år som den massive forfølgelse af jøderne begyndte som medførte inden for et par årtier, at halvdelen af Ungarns jøder var flygtet ud af landet) og Lukasz Winiarki var indvandrer fra Polen. Schwarz var langt den mest aktive opinionsdanner og tegnede sig for 37 af i alt 118 bidrag til debatten om indvandrer emne i årene 1964-1968.

Schwarz og hans ligesindede var så dominerende og aggressiv overfor debattører med et andet syn, at disse blev drevet i defensiven og følte at deres synspunkter blev undertrykt. F.eks. Bruger Schwarz antisemitisme-kortet effektivt for at miskreditere sine modstandere, som Hansen (2001) skriver i sin afhandling (s. 114, 126-128, 217):

Et stigende antal kommentatorer og forfattere har fremsat lignende kritik mod, hvad de så som flertallets manglende forståelse for minoriteters vilkår, navnlig mod den endnu ikke-klart definerede politik, hvad mange opfattede som en reel assimilationspolitik, som de frygtede ville føre til udslettelse af de forskellige mindretals kultur og livsmønstre for at forsvinde i det konforme nationale flertals etablerede mønster.

På denne kritik blev David Schwarz og Voldemar Kiviaed - de hævdede at de assimilations-ivrige virkede på samme måde som russerne fremgangsmåde i de baltiske lande og kunne også sammenlignes med Eichmanns »endelig løsning«, men på en mere human måde. For at undgå assimilation krævede de en øget indsats fra regeringens indsats og gennem direkte finansiel støtte til mindretal og af en officiel politik for et pluralistisk samfund.
[...]

Politiken rettet mod jødisk indvandring til Sverige, især under Anden Verdenskrig blev fremført som en skamplet på det svenske politiske historie. Bruno Kaplan, leder af undervisningen i det jødiske samfund i Stockholm som er repræsenteret i World Jewish Congress, fremførte en række eksempler på denne regulerende politik (udelukkelses modellen), derunder en studenterprotest mod indvandring af nogle jødiske læger i 1938, og en række førende aviser som advarede mod denne indvandring. Leif Zern (som er Jøde lige som Kaplan, min note) understregede Kaplan synspunkt om, at det fremgik af den daværende eksisterende politik, at dette var antisemitisme og fremførte: "Der er naturligvis ingen statistik over, for hvor mange jøder denne finesse (afvikling af jødisk indvandring) førte til gaskamrene. "
[...]
Bruno Kaplan var overbevist om, at den lille jødiske minoritets overlevelse afhang af, hvordan staten og kommunerne agerede, en politik som advokerede tolerance og respekt for mindretals særpræg var nødvendig. I denne ånd bør den jødiske minoritet i deres bestræbelser på at bevare sin identitet, få det svenske samfund fulde støtte.
[...]
David Schwarz var den mest aktive debattør omkring indvandrerproblematikken, hans synspunkter og værdier har haft stor betydning. David Schwarz blev den pluralistiske statslig interventions-models første og fremmeste talsmand [...]

I den officielle indvandrerdebat spillede nogle aktører en stor rolle i den politiske proces, især multi-kulturelle tilhængere. [...] De opfordrede de politiske partier til at sætte spørgsmålet om etnisk ligestilling på dagsordenen. Derefter begyndte et veritabelt kapløb om at se, hvem der var den største og bedste i indvandrer-spørgsmålet.

Debatten gav anledning til regeringens undersøgelser. Immigrant undersøgelsen fra 1968, som dannede grundlag for regeringens lovforslag (1975:26) om retningslinjer for indvandrer-og mindretalspolitik som blev vedtaget af et partipolitisk set helt enstemmigt Folketing i 1975.

	Statistik over indlæg i indvandringsdebatten
	Barbara Spectre - 5 minutter langt klip
	Jødisk propaganda til indvortes brug censureret. Den kendte video med den amerikanskfødte israelske statsborger Barbara Lerner Spectre som har vakt verdensomspændende opmærksomhed har mange set. Men ikke mange har set 'hele' videoen, som varer i 25 minutter. Hele står i anførselstegn, for her har den israelske producent censureret; en kort men afslørende sekvens er klippet fra. Den indgår i det 5 minutter lange klip du kan se ovenover. Download klippet her
	Katy Lipson & Giles Howe - musicians & proud Jewish activists "Katy and Giles from London have mounted a musical performance called 'Soviet Zion', it's about Stalin's attempt in the nineteen twenties to establish a socialist Yiddish homeland in the Jewish autonomous region of Birobijan / Birobidzhan. Paideia Katy: 'I think the leaders have helped us to understand how to reach out to the Jewish community, how important networking with the Jewish community is, and again, not to alienate non Jewish audiences either..."

David Schwarz fik, hvad han ønskede, hvilket viste sig at være en skæbnesvanger beslutning, hvis konsekvenser vi kan se resultaterne af i dag.

Udgangspunktet var således et kulturelt pluralistisk perspektiv, hvilket betød, at indvandrere ved hjælp af massiv statslig indgriben og finansiel støtte skulle tilskyndes til at bevare deres kultur (og dermed sendt signaler ud til verden om, at Sverige er et tolerant land, hvor alle er velkomne).

Integration som gensidigt proces

Mødet mellem den svenske kultur og minoritetskulturerne ville være berigende for hele samfundet og flertalsbefolkningen ville begynde at tilpasse sig til mindretallene.

Integration skulle være en gensidig proces, hvor begge parter mødes på vejen (hvilket i praksis betyder stigende rodløshed). Desuden var en øget internationalisering af det svenske samfund en overordnet målsætning for hele samfundets planlægning. [kilde]

Den etablerede akademiske forskning som er udført på dette område bekræfter således, at den i nationalistiske kredse klassiske bog Hvordan Sverige blev multikulturel, skrevet af under pseudonymet M. Eckhart.

Det bekræfte også det mønster, der findes i hele Vesten om, hvilke magtinteresser og etniske motiver der ligger bag omdannelsen af tidligere homogene vestlige lande til etnisk heterogene samfund.

Professor Kevin MacDonald skriver om udformningen af amerikanske indvandringspolitik i sin bog Kritik kulturen [The Culture of Critique] som støttes af forskeren Hugh Davis Graham [Collision Course: The Strange Convergence of Affirmative Action and Immigration Policy in America. Oxford University Press, 2002] som bekræfter, at organiserede jødiske minoritetsinteresser spillede en afgørende rolle i denne samfundsmæssige revolution.

Som nævnt ovenfor er den politiske enighed på tidspunktet for beslutningen af Folketinget i 1975, at Sverige skulle omdannes radikalt til et multikulturelt samfund, total.

I modsætning til hvad du måske tror, det var de det borgerlige Högerpartiet som allerførst omfavnede idéen om kulturel pluralisme som i høj grad bidrog til at forme den nye kulturradikale retning. Det er værd at nævne, at Högerpartiets partiformand ordfører i 1961-1965; Gunnar Heckscher var partiets første leder af jødisk herkomst. Socialdemokraterne og fagforeninger i begyndelsen så etnisk ligestilling som en trussel mod den sociale og økonomiske lighed, og derfor fortaler for at indvandrere skulle tilpasse sig. Hansen (2001) citerer et beslutningsforslag fra Högerpartiet fra 1968 (s. 149):

Forsvinden af en kultur er altid et tab, uanset hvor lille eller stor gruppe, der støtter den pågældende kultur . Derfor forekommer det os vigtigt, at Sverige ved siden af landets egentlig indvandringspolitik, også føler sig ansvarligt for at de organiserede minoriteter og deres kulturer sikres mulighed for fortsat eksistens og videreudvikling på svensk jord.

Det følgende år, skiftede partiet navn til Moderaterna, og vedtog en beslutning som propaganderede endnu mere for de etniske minoriteter. De krævede, at staten på enhver måde skulle tage ansvar for at bevare indvandrernes oprindelige identitet (s. 162):

Samfundet bør i videst muligt omfang opfylder minoritetssamfundenes forventninger og indvandrings og mindretals politikken skal derfor udformet således, at personer i minoritetsgrupper selv har valgfrihed med hensyn til konvergens med den indfødte befolkning hovedsagelig i form af sådanne kulturelle aktiviteter som vedligeholdelse og videreudvikling af sproglige færdigheder, religion, specielle kunskaber og andet særlig viden, og at samfundet sikrer frihed gennem aktivt materielt og personalemæssig støtte til forskellige minoriteters kulturelle og andre aktiviteter.

Svaret på spørgsmålet om, hvorfor jøder synes at have en forkærlighed for multikulturalisme i værtslandene de bor i, de som en tilsyneladende usynlig minoritet blandt masser af andre mere synlige og på overfladen mere problematiske minoritetsgrupper ikke længere skiller sig ud som en særlig social kategori.

Således fortsatte de uforstyrret med at udøve deres magt ved at prioritere deres egen etniske gruppes interesser på bekostning af de oprindelige folkeslag.

Målet er at ødelægge den traditionelle vestlige kultur og svække dens civilisation, at splitte og svække de nordeuropæiske befolkninger, nedbryde deres etniske bevidsthed og national samhørighed, således at de aldrig igen får mulighed for at organisere en etnisk bevidst og kollektivistisk bevægelse, som den daværende tyske Nationalsocialisme.

Reduceret solidaritet og sammenhængskraft i samfundet gavner den etniske jødiske mindretal interesses.

Multikulturalisme er en jødisk gruppes evolutionære strategi for at minimere forekomsten af potentielle antisemitisme fra den ikke-jødiske flertal befolkning i hvert land, hvor politikken er blevet indført.

Det jødiske mindretal er føler sig mere sikkert i etnisk heterogene lande, fordi de ikke skiller sig ud fra mængden.

Forfølgelse af Jøder har historisk set hovedsageligt fundet sted i etnisk homogene lande.

For eksempel, klagede over den svensk-jødiske journalist Goran Rosenberg dette den 18. december 2008 ved en paneldiskussion om fremtiden for jøderne i et multikulturelt Europa, arrangeret af Centre for the Study of European Politics & Society at Ben-Gurion University of the Negev, Beer-Sheva, Israel

Göran Rosenberg mindede om at Jøderne historisk set altid havde haft det godt i multikulturelle, pluralistiske og tolerante omgivelser, mens de havde det dårligt i stærkt etnisk baserede eller nationalistiske samfund.

Europæiske Jøder har altid været den som symboliserede den fremmede eller 'den anden'.

Derfor er et samfund hvor den fremmede er velkommen ergodt for Jøderne, selv om de ikke altid har værdsat denne forbindelse.

[...]

Den europæiske Jødedoms fremtid afhænger af vores evne til at forme et mulitkulturelt, pluralistisk og mangfoldigt samfund.

Derfor er det ikke en tilfældighed, at jødiske organisationer som American Jewish Committee ser indvandring som et specifikt jødisk anliggende:

Lige som det ikke er en tilfældighed, at Europas jøder samledes konsekvent afviser de politisk organiserede islam kritikere, fordi enhver negativ generalisering mod en minoritetsgruppe i sidste ende kan påvirke Jøderne.

Bemærk, at rige demokratier i Øst-Asien, såsom Japan, Sydkorea, Taiwan og Hong Kong, som nærmest er 100% etnisk homogen fordi jøderne ikke har nogen indflydelse der.

Man skal også nævne den traditionelle jødiske had til kristendommen og Vesten som en grund til, at Jøder er på forkant med den samfunds-underminerende indvandringspolitik.

Jøder ser ofte antisemitisme som én kristendommens grundlæggende funktioner og mange hævder endda, at den kristne religion var årsagen til Holocaust.

For eksempel skrev rabbiner Shlomo Riskin i The Jewish Week tidligere i denne uge, at den kristne kirke ikke ville have ændret sig så drastisk i løbet af 1900-tallet havde det ikke været for grundlæggelsen af staten Israel og at "ærlige og autoritative kirkelige ledere indser, at Holocaust ikke ville være sket, hvis det ikke havde været for frø af antisemitisme sået af den kristne lære i løbet af de sidste to tusind år. "

Multikulturalisme er også blevet hjulpet på vej af jødisk indflydelse på antropologien i 1900-tallet.

For eksempel skriver den jødiske antropolog Frank Gelya i artiklen Jews, Multiculturalism, and Boasian Anthropology at den race-egalitære antropologi er så jødisk at den burde klassificeres som en del af den jødiske historie. Mange jødiske anti-racistiske antropologer er ironisk ofte stolte af deres egen unikke racerene jødiske genetiske arv.

Standard-historien af den amerikanske antropologi har nedtonet overvægten af jødiske intellektuelle i de tidlige år af den Boasianske antropologi og senere antropologer jødiske identitet.

Jødiske beskrivelser af den samme historie derimod placerer roller udfyldt af og gerninger begået af Jøder er i forgrunden.

Dette essay samler disse forskellige diskurser for en ny generation af amerikanske antropologer, især dem som er er i gang med at omsætte de multikulturelle teorier til praktisk politik. Selvom Boas' antropologi teoretisk set var upolitisk var den hvad angår budskab og formål en antiracistisk videnskab.

Læs mere i professor Kevin MacDonalds Culture of Critique kapitel 2 om, hvordan etnocentriske jøder såsom Franz Boas, Richard Lewontin, Stephen Jay Gould og Claude Lévi-Strauss med uvidenskabelige metoder har påvirket de antropologiske videnskaber og har formået at få vesterlændinge til at tro, at der ikke er nogen menneskeracer eller gennemsnitlige forskelle mellem dem.

Som indflydelsesrige jøder gennem lobbyisme spillede en afgørende rolle i udformningen af indvandringspolitikken i de lande, de immigrerede til, har de også spillet en central rolle for de intellektuelle bevægelser, som modsatte sig tidligere fremherskende evolutionære perspektiver inden for samfundsvidenskab og biologiske forklaringer vedrørende menneskelig adfærd.

Dette dybest set fejlagtig dogme om at alle slags menneskers identiske genetiske forhold og karakteristika har været en forudsætning for det multikulturelle og multietniske politiske paradigme.

Oversat fra:

Obekvema Sanninger 8 september 2012 - Hur och varför Sverige blev mångkulturellt Af Greg Aria (formatering og Spectre Padeia video tilføjet af Balder)

English translation

Destroy Zionism 13 januar 2013 - How and why Sweden became multicultural

Relateret:

Snaphanen 16 januar 2013 - Foreslået indskrænkning af ytringsfriheden i Sverige

Occidental Observer 14 januar 2013 - The Jewish origins of multiculturalism in Sweden

Mosaisk Upps - Jewish Media Influence in Scandinavia

Mosaisk Upps - Finnish Politics, Media, Jews & Immigration

Balder Blog 15 august 2011 - Sverige: Paideia konference i Uppsala - Jøder skal fuldende multikulturen - Barara Lerner Spectre

Balder Blog 23 september 2010 - Jødiske Lena Posner: Sverigedemokrater ekstremt højreorienteret - forbandelse for lokale Jøder

Balder Blog 20 september 2010 - Barbara Spectre - Israelsk Jødinde i Sverige: Jøder har ledende rolle ved Europas forvandling (Med Barbara Spectre video - danske undertekster + tillæg, samt den komplette udsendelse hvori Barbara Spectre figurerer)

Balder Blog 20 september 2010 - Lena Posner: Sverigedemokrater ekstremt højreorienteret - forbandelse for lokale Jøder

Balder Blog 22 februar 2008 - Frankfurterskolen - Lærerig video om en af historiens mest destruktive bevægelser

Balder Blog 1 januar 2008 - Kevin MacDonald - Jødisk involvering i den psykoanalytiske bevægelse

Balder.org - Jewish Involvement in Anti Free Speech Legislation and promotion of Immigration - By Country: Britain | USA | Canada | Holland | France

Balder.org 8 april 2009 - Mind Bending Powers of the Masters of the Media (Hvem styrer medierne i England?)

Balder.org - Jewish Control of the British Media (May 2002 Update) by Thomas Sparks

Balder.org 12 maj 2010 - USA - Interview med Prof. Kevin MacDonald om Elena Kagans kandidatur til Højesteret

Balder.org 1 januar 2008 - Kevin MacDonald - Jødisk involvering i den psykoanalytiske bevægelse - Sigmund Freud

Balder.org 23 marts 2007 - Jødisk Magasin spørger: Har Kevin MacDonald ret angående Jøderne?

Print Post

Posted af Balder 16 Jan 2013 under EU - Globalisering , Feminisme , Holocaust , Indvandring , Multikultur , Religion , Semitisme , Undervisning , Video , videnskab | | Direkte link | English Translation | Deutsche Übersetzung |

Tags: barbara lerner spectre boaz bruno kaplan david schwarz frank gelya frankfurterskolen göran rosenberg gunnar heckscher inga gottfarb kevin macdonald leif zern sverige