Den 'frafaldne' israelske jødiskfødte ex-zionist Gilad Atzmon afslører venstreorienterede 'anti-racister' som dobbeltmoralske Zionister, og fordømmer deres forsøg på at starte en heksejagt på holocaust-revisionister ved hjælp af deres forlorne 'HOPE not HATE' kampagne.

I denne artikel skærer Atzmon igennem jødiske ekstremisters forsøg på at give den i rollen som venstreorienterede 'anti-racister', og viser at der bag den noble 'humanistiske' og 'anti-racistiske' facade gemmer sig en knap så anti-racistisk zionistisk dagsorden.

 
  Nick Lowles - Født 6-6-68
 

Ofte arbejder offentlige og halvoffentlige institutioner i disse sager tæt sammen med repræsentanter for den ekstreme venstrefløj, i Danmark DEMOS, REDOX osv, i England f.eks. med voldelige venstreekstremister / zionister som Gerry Gable kendt fra organisationer som 'Searchlight' der havde et tæt samarbejde med det jødiske vigilante gruppe CST (Community Security Trust), Nick Lowles (tidligere Searchlight nu 'Hope not Hate'), i Holland med det Kafka relaterede Internetcensur-agentur MDI og Magenta hvor lignende kombination af kommunistiske og zionistiske typer som Ronnie Naftaniel og Ronald Eissens bruges af politiet og undervisningsinstanser på samme måde som DEMOS / REDOX / Karpantschof (også af jødisk herkomst) bruges som folkeoplysere i medierne herhjemme.

 

Gilad Atzmon 17 december 2012 - Holocaust not Hope

I denne uge er der blevet publiceret en ny 'progressiv' jødisk tekst, som du simpelthen skal læse og sende rund - ikke fordi teksten er god, snart det modsatte. Det er som sædvanligt kun et vindue ind til en stamme-psykose og et indblik i morbid progressivt jødisk nonsens.

Grunde hvorfor du bør læse og sprede '‘Rewriting History, Holocaust Revisionism’, er at det er en underholdende rejse ind i jødisk politisk fortvivlelse. De er ved at tabe slaget, og de er klar over det.

'Hope not hate' præsenterer sig selv som 'venstreorienteret anti-racisme-kampagne', som påstår at 'fejre Storbritaniens mangfoldige samfund'. Men hvorfor involverer kampagnen sig i at agere tankepoliti?

HOPE not HATE

Svaret er, at selv om HOPE not HATE påstår at bekæmpe den britiske 'højreekstremisme', så vil man, når man graver lidt dybere finde ud af, at HOPE not HATE og dets leder Nick Lowles er en integreret del af det zionistiske netværk, som er dedikeret til promoveringen af jødisk stammepolitik.

Sidste år afslørede jeg 'HOPE not HATE' som en Hasbara-enhed [Hasbara - Jødisk aktivisme til fordel for Israel] der er en knopskud af det berygtede zionistiske 'Searchlight Magazine'. På det tidspunkt havde 'HOPE not HATE' gjort sig stor umage med en kampagne som havde til hensigt at standse en koncert [Atzmon er Jazz saxofonist] på 'Marxist Arts Festival' i den britiske by Bradford, og for at øge sin chancer for at få succes, allierede sig med den berygtede zionistiske organisation Board of Deputies of British Jews og den åbenlyst islamofobiske blog Harry's Place.

Lowles og hans HOPE-løse organisation tabte slaget med et brag, og grunden til dette er, at de Marxister som havde inviteret mig, godt vidste hvad Lowles er for én, og hvad han repræsenterer. For nogle måneder siden førte 'antiracisten' Lowles en kampagne mod en muslimsk konference. Du begynder måske at forstå. Som Zionister helt ind til marven, er såvel 'HOPE not HATE' og Lowles forenet mod alle og enhver som udfordrer jødisk magt, supremacisme og racisme.

Men her er den gode nyhed. Lowles er utroligt klodset og afslører sig selv og sine bagmænd ved enhver lejlighed som værende blot endnu en hard core zionistisk operation.

I torsdags publicerede denne zionistiske propaganda-enhed sin seneste bog, som nu kan fås gratis online. Det lader til at vores 'anti-racistiske' aktivister vil afholde Briter fra at undersøge deres fortid. Af én eller anden grund vil dem som påstår at 'fejre britisk mangfoldighed', hverken have at Briter ser, reviderer og bestemt ikke omskriver deres historie.

Men Lowles, som selv er en forhenværende jødisk studenteraktivist, er ikke mod revisionisme generelt. Han er ikke imod Israelere som benægter det palæstinensiske holocaust - han har ingen problemer med Nakba-benægtelse. Han er heller ikke imod benægtere af det armenske holocaust. Og af én eller anden grund er HOPE not HATE mærkværdigt stille omkring det ukrainske holocaust, Holodomor som ifølge den prominente israelske zionistiske forfatter Sever Plocker og andre, hovedsageligt blev udført af Stalins Jøder. Nick Lowles og 'HOPE not HATE' er fuldstændigt uinteresseret i benægtelse af noget som helst holocaust, det vil sige på nær ét.

 

 
The Wandering Who? Gilad Atzmon  
Den Israelskfødte Jøde Gilad Atzmons seneste forsøg på at finde kernen af det jødiske problem, har resulteret i en bemærkelsesværdig bog. Kan stærkt anbefales. Amazon  

Denne bog er falsk fra start til slut, men den afslører hvad Zionister forsøger at skjule og den måde hvorpå de gør dette. Det står ikke klart hvem der har skrevet dette nonsens - en ukendt David Williams er opført som forfatter, men vi aner ikke hvem han er, eller hvad hans ekspertise består i.

I modsætning til revisionistiske tekster, som i de fleste tilfælde er meget nøjagtige hvad angår videnskabelige detaljer og kildehenvisninger, mangler 'Rewriting History' alle kildereferencer og opfylder ikke de mest minimale akademiske krav, som er så vigtige når man har med et sådant følsomt materiale at gøre.

Man skulle mene at det berømte 'bogens folk' kunne komme med noget som er lidt bedre end det her.

Men det er morsomt, dette er helt sikkert. Bare læs den første sætning.

'For fem år siden var jeg så heldig at besøge Auschwitz i Polen sammen med [organisationen] Holocaust Educational Trust', skriver Lowles.

Det siger du ikke! For dem som ikke ved det, The Holocaust Educational Trust (HET) er et ultra-zionistisk outfit som i Storbritannien er blevet beskyldt for Shoah-indoktrinering, og lige som Nick Lowles, er det kun interesseret i ét folks Shoah, og kun i ét folk [Shoah - Jødernes ord for holocaust til indvortes brug].

At besøge Auschwitz under ledelse af Holocaust Educational Trust er formentlig lige så informativ som en turist-tur i Gaza-koncentrationslejren i selskab med Tzipi Livni.

Ideologisk og intellektuelt kan bogen sammenfattes i én sætning. Lowles og hans HOPE-løse kammerater aner ikke noget om hvad historie er.

De kan ikke fatte at vores kendskab til fortiden kun er meningsfuldt hvis den udvikler sig; at fortiden kun bliver signifikant når den bliver skrevet på ny, revurderet og revideret. 'Historie er revisionens kunst'.

Etnisk Udrensning

 

Her er et godt eksempel. Betegnelsen 'etnisk udrensning' er relativt nyt for os alle sammen, og ser ud til at være blevet populariseret af de internationale medier omkring 1992, efter opdagelsen af de serbiske koncentrationslejre, og den efterfølgende belejring af Serajevo. Det var først derefter at israelske og palæstinensiske historikere begyndte at bruge ideen om 'etnisk udrensning' i deres diskurs.

Fem og fyrre år efter den massale fordrivelse af Palæstinas indfødte befolkning forstod de at den palæstinensiske Nakba simpelthen var den 'zionistisk etnisk udrensning'. Praktisk set, genskrev man den palæstinensiske historie, og præsenterede man fakta indenfor en mere udvidet universal fortælling. At beskrive fortiden fra nye vinkler er hvad historikere gør, og fornyelsen af historieskrivningen kan ikke standses eller ties ihjel, ikke en gang af en disfunktionel Hasbara-enhed på 'venstrefløjen'.

Men det går videre end det. I mange årtier var Europa plaget af skyldfølelse. De frygtelige billeder fra befriede lejre og jødiske holocaustoverlevende er blevet til en europæisk etisk lammelse.

I årtier blev denne skyldfølelse udnyttet af Israel og dets budbringere. Vesten forblev stille da Palæstinenserne i 1948 blev fordrevet, tilgav da Israel vedtog sine racistiske 'retten til at vende tilbage' love (som ikke er spor forskellige fra de nazistiske Nürnberglove), og det var forstående da Israel udvidede og fejrede sine racistiske symptomer på dets naboers bekostning. Men nu er alt dette ved at forandre.

Efter seks årtier med konstant israelsk misbrug af hver eneste menneskerettighed, begynder vi at se en flodbølge af harme mod jødisk magt og den jødiske stat. Det er mere end sandsynligt at Europæerne i lyset af denne ændrede indstilling igen vil se på deres fortid, og vil revidere den.

 
  Gilad Atzmon

Storbritannien vil måske endda være modig nok til for første gang at se på dets egne nøglerolle ved udryddelsen af de europæiske Jøder. Hvor mange mennesker i Storbritannien ved at Storbritannien lukkede sine grænser for jødiske flygtninge på det tidspunkt hvor Nazi-tyskland var i gang med at chikanere dets Jøder? Hvor mange mennesker her forstår at Storbritannien var medskyldig i udryddelsen af de europæiske Jøder?

Det moderne Storbritannien med sine mest dyrebare værdier, ytringsfriheden er sådan en smuk ting - jeg kom til dette land på grund af den - og jeg er villig til at kæmpe for den.

Nick Lowles og 'HOPE not HATE' er mangfoldighedens og tolerancens fjender.

De vil have at vi skal holde os til det zionistiske Holocaust Educational Trust og dets judeocentriske syn på fortiden, men de har ikke en chance. Vores fortid tilhører os lige som vores fremtid. Og jeg mener tilhører os alle sammen, og som tiden går, vil vi altid se på fortiden igen, og revidere og omskrive den. Denne form for aktivitet er en del af menneskets natur

Slut

PS. I løbet af de næste uger vil jeg publicere en detaljeret kritik af hvert kapitel af ‘Rewriting History, Holocaust Revisionism’.

Oversat fra:

Gilad Atzmon 17 december 2012 - Holocaust not Hope

Artikler publiceret på Balder.Org og Balder Blog er helt for forfatternes egen regning.

Publikation her betyder ikke at vi nødvendigvis er enige i fremførte fakta, synspunkter eller påstande.

Kommentar:

 
  Cecilie Felicia Stokholm Banke
   
 
  Alan Dershowitz: Mix af Mein Kampf, Zions Protokoller og blod af kristne børn

Atzmons opdagelse af Zionistiske foretagender og dagsordener som maskerer sig som 'humanitære organisationer', 'venstreorienterede anti-racister' og 'uvildige historie eksperter', er selvfølgelig ikke nogen nyskabelse. Selv har vi gravet lidt i et speciale fra Stine Molbæk Steensig, én af 'holocaustpigerne', som vi i 'benægterkredse', (en betegnelse holocaust-centeret har opfundet!) kalder den lille flok af kvindelige ansatte i og omkring DIIS' afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier. Se blandt andet: Sine Molbæk-Steensig - Internet macht frei? Holocaustbenægtelse på Internettet Og udover dette flyder dette site jo over med alskens materiale der indikerer at det hænger sådan sammen.

På lager er stadigvæk en DR P1 Radio udsendelse med Cecilie Felicia Stokholm Banke sendt den 3 juli 2012, der indeholder en del stof som også kunne give anledning til en diskussion omkring hvor meget pro-zionistiske og filosemitiske etnocentriske ideer og ikke mindst emotioner skal have lov til at præge det danske forskningsmiljø.

Den kære Gilad bliver selvfølgelig fra alle mulige sider udråbt som antisemit, holocaustbenægter, nazi-ven og så videre. Hvilket selvfølgelig er det rene vrøvl som lettest tilbagevises ved at læse hans artikler og bøger eller høre nogle interviews.

Det interessante er imidlertid, og dette er samtidigt det som den zionistiske lobby frygter mest, at langt de fleste af Gilads synspunkter harmonerer glimrede med meget af det som alle mulige andre jødekritikere har fremført i århundreder, ofte med nogle af de mest markante samfundsskikkelser som talerør.

Til at begynde med Jesus af Nazaret.

Relateret:

Balder Blog 16 december 2012 - Gilad Atzmon: Forbindelsen mellem israelsk barbari og jødisk kultur og religion

Balder Blog 14 december 2012 - England: Artikel i Daily Telegraph af Peter Osborne om den jødiske lobby skaber kommentar-tsunami 

Balder Blog 12 december 2012 - Israelske politikere bruger ‘Lysfesten’, Hanukka, til at opfordre til at bortjage ‘mørket’ i form af Afrikanske indvandrere

Balder Blog 12 december 2012 - Tyskland: Günter Deckert dømt til 5 måneders fængsel for at oversætte essay - Paul Eissen kommenterer

Balder Blog 6 december 2012 - Free speech rules in Denmark? Royal Danish Library offers public platform to holocaust deniers (Armenian Holocaust, Exhibition, Erling Kolding Nielsen, Torben Jørgensen, Det Kongelige Bibliotek, Turkish Embassy)

Balder Blog 19 september 2012 - Jødedom - religion eller politisk bevægelse? - 1200 rabbinere beder Obama løslade israelsk spion (Jonathan Pollard)

Balder Blog 21 april 2012 - Fantastisk interview - Gilad Atzmon om ‘Jewish Identity Politics’ og meget mere

Balder Blog 2 maj 2012 - Norsk sociolog og pioner indenfor Fredsforskning, Johan Galtung: Læs Zions Vises Protokoller

Balder Blog 1 februar 2012 - Auschwitzdag: Israelsk avis udfordrer teori om Wannsee-konferencen som bevis for Hitlers folkedrabsplaner (Gilad Atzmon)

Balder Blog 6 december 2011 - Alan Dershowitz anmelder Gilad Atzmons bog The Wandering Who? - (Mix af Mein Kampf, Zions Protokoller og blod af kristne børn)

Balder Blog 30 november 2011 - Gilad Atzmon i lunt humør fejrer sejr over zionistiske censurforsøg

Balder Blog 17 februar 2011 - Auschwitzoverlevende Hajo Meyer og israelskfødte Gilad Atzmon diskuterer ‘jødisk etik’

Balder Blog 19 oktober 2010 - Israelsk rabbiner Ovadia Yosef - Ikke-jøder eksisterer kun for at tjene Jøder

Balder.org 6 maj 2010 - Waarheid, Geschiedenis en Integriteit - Israel, Jodendom, Zionisme - Gilad Atzmon (Contains video with historian Shlomo Sand - The invention of the Jewish People)

Balder.org 4 juni 2007 - Gilad Atzmon: Holocaustreligionen er lige så så gammel som Jøderne selv


Print Post

Dagens citat
»100 % af nyhedsbureauerne i Norge støtter multikulturalisme. Journalister i Norge er ikke journalister, men politiske aktivister. « - Anders Behring Breivik