Günther Grass advarer mod verdensbrand
 
  Bliktrommen - Oscar - Gyldne Palmer

Den tyske nobelprismodtager i litteratur Günther Grass, allermest kendt som forfatter af romanen 'Bliktrommen', og dertil set som en indpisker af tysk selvhad; en venstreorienteret propagandist for multikultur med alt hvad der dertil hører, har igen lyttet til sin samvittigheds stemme.

Denne gang er det dog ikke fæle højreorienterede hvide mennesker det går ud over, men den almægtige israelske lobby, den jødiske apartheidsstat, og især alle de Tyskere der har ladet sig skræmme fra at påpege sandheden om zionismens Israel.

Grass kunne ikke længere leve med tanken om at have tiet om et problem som har potentiale til at udvikle sig til en verdensomspændende krig, måske med brug af atomvåben.

Som ventet fik Grass kommentarer til den krigslystne israelsk/amerikanske politik udformet som 'et digt', beskyldningerne om 'antisemitisme' til at fyge om ørerne på ham.

Selv Israels præsident, den krigsgale Likudist Benjamin Netanyahu har kommenteret og fordømt Grass' udsagn. Det må siges at være den bedste ros man kan få.

Men Hitlers udsagn om at hvis man ikke om morgenen kunne læse noget negativt om sig selv i den jødiske presse, så havde man ikke brugt den foregående dag godt nok, er nok næppe en trøst for Grass, der nu må se hele den zionistiske lavine komme over sig. Derefter kan han så dyrke faldskærmsudspring med fred i sjælen.

I Danmark beordrede Overzionisten, fra Dansk/Israelsk Folkeparti, Søren Espersen Grass til at holde kæft.

Den tidligere VSer, der selv tidligere har været udsat for underlødige naziassociationer, undså sig end ikke for at lægge Grass sin tvungne indkaldelse som 17 årig til Waffen SS til last.

At den iøvrigt helt ligegyldige medieluder Knud Romer er skuffet i den Grass han efter eget udsagn var så stor fan af, nævnes er det på grund af mangel på andre kendte kommentatorer i den danske andedam, og på grund af de kommentarer der ledsager artiklen.

 

Anders Raahauge havde en forbavsende sober fremstilling i Jyllands-Posten, og på Politiken havde ærkezionisten Peter Wivel vagt. 'Verden måber over Grass's angreb på Israel' skriver Wivel der som så ofte synes at tro at 'verden' begrænser sig til den zionistiske klike han er del af. Mange af artiklerne er blot opsummering af andres negative kommentarer..

Hvad Zionisterne kræver af os alle sammen; at vi holder kæft - godt set af hr. Espersen.

 

Men Zions magt er på retur, så Søren Espersen burde måske følge hr. Mossadagent Herbert Pundiks eksempel, og forberede sig til en hel ny situation, hvor lidt mere ydmyg stillingtagen måske vil kunne fastholde den anseelse Jøder stadigvæk nyder i visse kredse, som 'forkæmpere for fred og retfærdighed'.

Hr. Pundik er nemlig meget bedre end hr. Espersen til at læse skriften på væggen, og indser at kampen for et Eretz Israel (Stor Israel) i Mellemøsten muligvis er ved at være tabt, og at det måske var på tide at sikre at der er nok sympati tilbage i de traditionelle værtsnationer, til at modtage den immigrationsbølge fra Israel, der uden tvivl er på vej.

Jeg håber til gengæld at de traditionelle værtsnationer til den tid har lært deres lektie.

Kommentar Günter Grass zu seinem Israel-Gedicht 'Was gesagt werden muss'
ARD 5 April 2012 - Moderator: Tom Buhrow | Vimeo
 
Im Gespräch mit Jürgen Elsässer - Günther Grass: Was gesagt werden muss | YouTube
 
English: Günter Grass; What Must Be Said | YouTube
 

Grass præsenterede sin prosa som 'digt', og havde formateret det med korte afbrudte linjer, hvilket jeg ikke fandt forbedrede læsværdigheden af det noget kluntede epistel. Derfor præsenterer jeg det her som en almindelig fortløbende tekst.

   

Det som skal siges - Dansk oversættelse

Hvorfor tier jeg, tiede for længe, det som er åbenlyst og er øvet i krigsøvelser, ved hvis slutning vi, som overlevende, højst er fodnoter.

Det er den påståede ret til at slå først, som kunne udrydde det af en bragesnakker undertrykte og til organiseret jubel styrede iranske folk, fordi man formoder at der under hans regime bliver bygget en atombombe.

Men hvorfor forbyder jeg mig selv at nævne et andet land ved navn, hvor der i årevis - selv om det holdes hemmeligt, har samlet sig et voksende nukleart potentiale, parat, men uden for kontrol, fordi det er utilgængeligt for enhver undersøgelse?

Den almene fortielse af de forhold, som min tavshed har bøjet sig for, føler jeg som belastende løgn og tvang, der truer med straf, såfremt den ikke respekteres; 'antisemitisme' hedder dommen straks.

Men nu, da der fra mit land, som stedse indhentes af sine helt egne forbrydelser, som er udenfor enhver sammenligning, og konfronteres med dem, atter, og som en forretning, omend let og elegant deklareret som erstatning, leveres endnu en ubåd til Israel, hvis specialitet det er at kunne styre alt ødelæggende sprænghoveder derhen, hvor eksistensen af en eneste atombombe ikke er bevist - men hvor frygten skal erstatte beviset - siger jeg, hvad der skal siges.

Men hvorfor tav jeg indtil nu? Fordi jeg mente, at min herkomst, med dens plet, som aldrig kan fjernes, forbød mig at gøre landet Israel, som jeg er, og fortsat vil være ven med, ansvarlig for dette faktum som en sandhed der skal siges højt.

Hvorfor siger jeg først nu, ældet og med mit sidste blæk: Atommagten Israel truer den i forvejen udsatte verdensfred?

Fordi det skal siges, som allerede i morgen kunne være for sent; også fordi vi - som tyskere belastet nok - kunne blive håndlangere for en forbrydelse, som kan forudses, så at ingen af de sædvanlige udflugter ville kunne slette vores medskyld.

Indrømmet: jeg tier ikke længere, for jeg er træt af vestens hykleri; desuden kan man håbe, at mange vil befri sig selv for tavsheden, opfordre ophavsmanden til den tydelige fare til at afstå fra vold og samtidig insistere på, at en uhindret og permanent kontrol af det israelske atompotentiale og de iranske atomanlæg udført af en international instans accepteres af de to landes regeringer.

Kun sådan kan alle, Israelerne og Palæstinenserne, ja flere endnu, alle, som lever klos op ad hinanden i fjendskab i denne af vanvid besatte region - og i sidste ende vi selv - blive hjulpet.

Günter Grass, 2012

Was gesagt werden muss

Warum schweige ich, verschweige zu lange, was offensichtlich ist und in Planspielen geübt wurde, an deren Ende als Überlebende wir allenfalls Fußnoten sind.

Es ist das behauptete Recht auf den Erstschlag, der das von einem Maulhelden unterjochte und zum organisierten Jubel gelenkte iranische Volk auslöschen könnte, weil in dessen Machtbereich der Bau einer Atombombe vermutet wird.

Doch warum untersage ich mir, jenes andere Land beim Namen zu nennen, in dem seit Jahren - wenn auch geheimgehalten - ein wachsend nukleares Potential verfügbar aber außer Kontrolle, weil keiner Prüfung zugänglich ist?

Das allgemeine Verschweigen dieses Tatbestandes, dem sich mein Schweigen untergeordnet hat, empfinde ich als belastende Lüge und Zwang, der Strafe in Aussicht stellt, sobald er mißachtet wird; das Verdikt 'Antisemitismus' ist geläufig.

Jetzt aber, weil aus meinem Land, das von ureigenen Verbrechen, die ohne Vergleich sind, Mal um Mal eingeholt und zur Rede gestellt wird, wiederum und rein geschäftsmäßig, wenn auch mit flinker Lippe als Wiedergutmachung deklariert, ein weiteres U-Boot nach Israel geliefert werden soll, dessen Spezialität darin besteht, allesvernichtende Sprengköpfe dorthin lenken zu können, wo die Existenz einer einzigen Atombombe unbewiesen ist, doch als Befürchtung von Beweiskraft sein will, sage ich, was gesagt werden muß.

Warum aber schwieg ich bislang? Weil ich meinte, meine Herkunft, die von nie zu tilgendem Makel behaftet ist, verbiete, diese Tatsache als ausgesprochene Wahrheit dem Land Israel, dem ich verbunden bin und bleiben will, zuzumuten.

Warum sage ich jetzt erst, gealtert und mit letzter Tinte: Die Atommacht Israel gefährdet den ohnehin brüchigen Weltfrieden? Weil gesagt werden muß, was schon morgen zu spät sein könnte; auch weil wir - als Deutsche belastet genug - Zulieferer eines Verbrechens werden könnten, das voraussehbar ist, weshalb unsere Mitschuld durch keine der üblichen Ausreden zu tilgen wäre.

Und zugegeben: ich schweige nicht mehr, weil ich der Heuchelei des Westens überdrüssig bin; zudem ist zu hoffen, es mögen sich viele vom Schweigen befreien, den Verursacher der erkennbaren Gefahr zum Verzicht auf Gewalt auffordern und gleichfalls darauf bestehen, daß eine unbehinderte und permanente Kontrolle des israelischen atomaren Potentials und der iranischen Atomanlagen durch eine internationale Instanz von den Regierungen beider Länder zugelassen wird.

Nur so ist allen, den Israelis und Palästinensern, mehr noch, allen Menschen, die in dieser vom Wahn okkupierten Region dicht bei dicht verfeindet leben und letztlich auch uns zu helfen.

Günter Grass, 2012

Et flertal af Tyskerne er enige i Günther Grass' teser angående Israel; se grafikken til højre som stammer fra Financial Times Deutschland
   
What must be said - Günther Grass - English translation

Why have I been silent, silent for so long?, Our generals have gamed it out, Confident the west will survive. We people have not even been considered. What is this right to "preventive war"? A war that could erase the Iranian people. Dominated by it's neighbor, pulsing with righteousness Smug in the fact that it is they, not Iran, Who have the Bomb. Why have I so far avoided to identify Israel by it's name?, Israel and it's ever increasing nuclear arsenal, Beyond reproach, Uncontrolled, uninspected. We all know these things
Yet we all remain silent, fearful of being labeled: anti-Semitic hateful worse Considering Germany's past hese labels stick So we call is "business", "reparation" take your pick, As we deliver yet another submarine. As we provide to Israel the means to deliver annihilation. I say what must be said. Why did I stay silent until now? Because I'm German, of course. I'm tainted by a stain I cannot wash out I'm silent because I want so badly to make it right To put my sins in the past and leave them silently there. Why did I wait to say it until now? And write these words with the last of my ink? Declaring that Israel threatens world peace? Because it is true and it must be said, Tomorrow will be too late. We Germans now carry a new burden of sin on our shoulders Through the weapons we have sold We are helping to carry out this foreseeable tragedy No excuse will remove our stain of complicity. It must be said. I won't be silent I've had enough of the hypocrisy; Please shed the silence with me, The consequences are all too predictable. It's time to demand free and permanent control of BOTH Israel's nuclear arsenal AND Iran's nuclear facilities enforced with international supervision. It's the only way, in a land convulsed with insanity, Israelis, Palestinians, everybody, will survive. And we too, will survive. Source of English translation

Relateret:

Balder Blog 13 april 2012 - Giv ham Nobelprisen for Fred: Günther Grass har måske afværget en verdenskrig

Balder Blog 9 april 2012 - Har Günther Grass-effekten krydset Atlanten? USA: Demokratisk kandidat Lee Whitnum kalder modstander ‘en luder som sælger sin sjæl til AIPAC’

Hammersmeden 18 april 2012 - Israel forbereder angreb på Iran

Tyskland bygger ubåd nummer 6 til Israel. Den tyske stat betaler en tredjedel af prisen, hvilket vil sige 135 mio. Euro — penge, som således bliver taget fra de tyske skatteyderes lommer og sendt til Mellemøsten. Dette melder den tyske forsvarsminister Thomas de Maizière og dennes israelske kollega Ehud Barak. Aftalen bliver underskrevet i morgen, onsdag 21.03.12. Af de tidligere 5 ubåde har Israel allerede fået 3 super-ubåde leveret af Tyskland enten gratis eller til voldsomt nedsat pris i forhold til markedsprisen. Så sent som i sidste måned havde det tyske værft Howaldtswerke allerede søsat en super-ubåd til Israel. Med sine 68 meter var den således den største ubåd, der er blevet bygget i Tyskland siden anden verdenskrig.
Hammersmeden 20 marts 2012 - Tyskland bygger super-atomubåd til Israel!!

Balder Blog 12 marts 2012 - Rabbi Yisrael Dovid Weiss: Zionismen har skabt oceaner af blod

Balder Blog 22 februar 2012 - Patrick Buchanan fhv. præsidentiel rådgiver, om USAs udenrigspolitik bl.a. Iran, Syrien og Israel

Balder Blog 24 januar 2012 - Danish Middle East expert: EU sanctions against Iran serve to please the Israel Lobby in order to secure Obama’s reelection (Med video: Nick Hækkerup: 'Danmark kommer til at engagere sig i masser af konflikter fremover')

Balder Blog 21 januar 2012 - Atlanta Jewish Times redaktør og Israel-firster Andrew Adler: Israel bør overveje at myrde Obama

Balder Blog 19 januar 2012 - Max Blumenthal: De nægter at sige Israel-ordet - Gingrich og Romneys finansielle bagmænd

Balder Blog 16 januar 2012 - Mossad-spioner udgav sig for CIA-agenter - rekrutterede terrorister mod Iran

Balder Blog 9 januar 2012 - Mediernes krigspropaganda: TV2’s Line Ernlund ville have Søvndal med på krig mod Syrien

Balder Blog 15 marts 2010 - Israelsk historiker Martin van Creveld: Israel kunne føle sig tvunget til at udslette Europa

Balder Blog 14 marts 2010 - Israelsk militærrådgiver Martin van Creveld: Iransk atombombe ingen fare for Israel

 


Print Post

Dagens citat
»If the Christian population bothered one one-hundred-thousandth part as much about Jewish religion as the Jews bother about Christian observances, the whole fabric of Talmudical teaching would be consumed in the bright light to which general attention would bring it, the bright light from which it has always been concealed. « - Henry Ford

 

Havejerere betaler andres forurening
Folk, der har en grøn livsstil, og holder liv i livet på landet ved at dyrke grøntsager og holde får, høns eller heste, opkræves tusindvis af kroner i spildevandsafgift selvom det aldrig kommer i kloaken!
Fair grøn spildevandsafgift

 

BEVAR DE DANSKE RACER

 

Afskaf bureaukrati for hobbyavlere!
Folk, der holder nogle få geder, får, høns eller heste, er underlagt meget af det samme bureaukrati som store industrilandbrug med tusindvis af sammenstuvede dyr!
Dyr er ikke bare profit