Den eneste kvinde der blev henrettet i Holland efter krigen, var en homoseksuel, kvindelig, jødisk, nazi-kollaboratør ved navn Ans van Dijk. Hun skønnes at have forrådt omkring 700 Jøder.

 
  Ans van Dijk på anklagebænken

På en kold vintermorgen i januar 1948, blev Jødinden Ans van Dijk henrettet i Fort Bijlmer1) nær Amsterdam, efter at være dømt til døden for kollaboration med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

De centrale spørgsmål er, hvorfor en jødisk kvinde blev henrettet efter befrielsen, og hvordan hun blev involveret i sit samarbejde med Tyskerne under krigen. Et kig på litteraturen og kilder vedrørende dette emne, afslører nogle forbavsende kendsgerninger, der sætter de hollandske Jøders skæbne under Anden Verdenskrig i et nyt perspektiv.

Ans van Dijk

Anna (kaldenavn 'Ans') van Dijk blev født i 1905 i en jødisk familie i Amsterdam. I 1927 blev hun gift med Bram Querido, og i 1940 fik hendes liv en dramatisk vending, da hendes far døde på et psykiatrisk hospital, og hun blev skilt fra sin mand. I mellemtiden havde Tyskerne besat Holland, og Ans involverede sig i et lesbisk forholdt med Miep Stodel. Stodel forlod hende for at flygte til Schweiz, og Ans van Dijk besluttede sig for at gå under jorden for at undgå at blive deporteret til Polen.

I 1943 blev Ans van Dijk arresteret af den tyske 'Sicherheitsdienst' (SD - sikkerhedstjeneste), og efter at hun lovede at arbeide for SD, blev hun løsladt. Hun gav sig ud for at være et medlem af modstandsbevægelsen der kunne skaffe skjulesteder og falske identitetspapirer, men i virkeligheden angav hun Jøder der skjulte sig til sikkerhedstjenesten (SD). Van Dijk undgik ikke kun selv at blive deporteret ved at samarbejde med den tyske besætter, men blev også belønnet med en præmie for alle som hun stak. Hun var den perfekte agent, fordi hendes jødiske udseende fik hende til at se troværdigt ud i modstandsbevægelsens øjne.

I begyndelsen arbejdede hun alene, men efter et stykke tid omgav hun sig selv med jødiske kvinder der hjalp hende. I mellemtiden fortsatte hun med at leve livet, og begyndte et lesbisk forhold med Mies de Regt fra Rotterdam, der vidste alt om hendes arbejde for den tyske sikkerhedstjeneste men tav. Efter befrielsen gik de to kvinder under jorden i Rotterdam, men blev opsporet og arresteret. Ans van Dijk blev anklaget for at have forrådt omkring 700 mennesker.

Mest berygtede Jødejager

Hvordan skal vi vurdere disse 700 personer i jødeforfølgelsernes større perspektiv? Den mest berygtede 'Jødejager' C.J. Kaptein, en ikke-jødisk politimand, tog selv æren for at have opsporet 600 Jøder, da han kom for retten efter krigen, og lige som Ans van Dijk blev han dømt til døden. Kaptein-sagen har fået meget omtale, som et vidnesbyrd om, at det hollandske politi var impliceret i forfølgelsen af Jøder under krigen, mens sagen om Ans van Dijk blev så godt som glemt.

Anne Frank

 
  Koos Groen - Als slachtoffers Daders worden
   
 
  Vogelvrij - af Sytzke Van der Zee
Jagten på Jøderne der gik under jorden

Ikke før i 1994 blev sagen om Ans van Dijk beskrevet i detaljer i en udgivelse skrevet af Koos Groen med titlen 'Når ofre bliver forrædere'. Groen stiller spørgsmålet om hvorfor Anne Frank er verdensberømt som offer, mens Ans van Dijks forræderi er blevet slettet fra den kollektive bevidsthed. Udover omfanget af hendes forræderi, burde det faktum at hun var den eneste kvinde der blev henrettet efter krigen, være nok til at skabe opmærksomhed.

Grunden til at Ans van Dijk er gået i glemmebogen, kan findes i det faktum at historieskrivningen om Anden Verdenskrig i Holland for en stor del er blevet udført af Jøder. Den jødiske journalist Loe de Jong blev ansat som direktør af det hollandske 'Statens Institut for Krigsdokumentation', og det var ham der skrev den officielle historie om Holland under Anden Verdenskrig.

I denne beretning, der fylder flere end 15.000 sider, nævnes Ans van Dijks forræderi ikke med ét eneste ord. Hendes forræderi nævnes heller ikke i andre publikationer der anses som standardværker som fokuserer på jødeforfølgelsen, som eksempelvis 'De Ondergang', skrevet af den jødiske professor Jacques Presser.

Flere Jøder involveret i stikkervirksomhed

I 2010 publicerede Sytze van der Zee sin bog 'Vogelvrij' (lovløs) om jagten på Jøder i skjul, og forårsagede betydeligt postyr i medierne.

Baseret på sin undersøgelse af arkiver fra Statens Institut for Krigsdokumentation, fandt Van der Zee at der var flere Jøder som havde været involveret i opsporing og indfangning af andre Jøder, end man tidligere havde vidst.

Dette betyder, at denne viden blev holdt skjult for det store publikum under de Jongs ledelse, indtil hans interpretation af krigen og jødeforfølgelser havde sat sig godt fast i den kollektive bevidsthed. Loe de Jong døde i 2005.

I sin bog, samt ved en optræden i hollandsk TV (25 januar 2010), forsøgte Van der Zee også at besvare det ubesvarede spørgsmål, om hvem der forrådte den mest kendte Jødinde i skjul; Anne Frank.

Van der Zee er fascineret af Ans van Dijk-sagen, og siger at jo mere han forsker i hendes sag, jo mere bliver han overbevist om at Ans van Dijk er den mest sandsynlige kandidat som den der angav Anne Frank. [?] Han peger på at Van Dijks dække var at hun blev støttet af Jøder i skjul, og hun opererede tilfældigvis i netop det samme kvarter (Prinsengracht, Keizersgracht) hvor Frank-familien boede.

Konklusion

Kraften af den jødiske forfølgelsesfortælling ligger i den skarpe skelnen mellem jødiske ofre og ikke-jødiske gerningsmænd, hvor den sidstnævnte gruppe helst portrætteres som mandlige hvide kristne patrioter. Den jødiske fortællings svaghed ligger i den komplekse realitet, hvor loyaliteter er skiftende og rollerne af ofre og gerningsmænd bliver vendt. Man kan forestille sig, hvad der ville være tilbage af denne fortælling, hvis historiske optegnelser viste, eller blot antydede, at dets ikon; Anne Frank, faktisk blev angivet af en lesbisk Jødinde?

Minoriteter som homolobbyen2) er gået til det yderste for at sidestille deres lidelser under krigen med jødernes skæbne. I 2002 undskyldte Tyskland overfor de homoseksuelle, og det europæiske parlament antog en resolution om holocaust, der inkluderer homoseksuelle som ofre. Det hollandske mindesmærke for forfulgte homoseksuelle under krigen, befinder sig bag Anne Frankhuset, en ironisk kendsgerning, set i lyset af Van der Zees teori.

1) Fort Bijlmer - Ironisk nok er Bijlmer eller Bijlmermeer, nu et kæmpestort indvandrerghetto, takket være de mange år med den forløjede holocaustpropaganda, der gødede jorden for at iværksætte den masseindvandring der i dag truer med at udslette de europæiske folkeslag. Som den hollandske / jødiske journalist Micha Kat skrev forleden: Lad os punktere gaskammer-myten først. Derefter resten, hvorved Kat tyder på ting som 9/11, klimasvindlen og resten af de løgne der opretholder den nye verdensordens styring. Jeg skal lige præcisere, at jeg ikke ønsker at tage Kats argumentation til indtægt for mine nationalistiske og relaterede synspunkter.

2) I teksten stod der faktisk LGBT-bevægelsen (LGBT = lesbian, gay, bisexual, transgender)

Oversat fra:

Occidental Observer 4 december 2011 - On Traitors and Victims: The Ans van Dijk Story
(Peter Stuyvesant)

Relateret:

Balder Blog 12 januar 2010 - Historiker Anna Tijsseling: Nazi-forfølgelse af bøsser i Holland under besættelsen en myte


Print Post

Dagens citat
»If the Christian population bothered one one-hundred-thousandth part as much about Jewish religion as the Jews bother about Christian observances, the whole fabric of Talmudical teaching would be consumed in the bright light to which general attention would bring it, the bright light from which it has always been concealed. « - Henry Ford