Baronesse Ashton som har en lang engelsk titel som selv en del EU-sider tilsyneladende ikke har en dansk oversættelse for, et andet sted står noget som Viceforkvinde for Det Europæiske Råd, men senest hedder det vist 'The High Representative of the European Union for Foreign Affairs and Security Policy'. What's in a long name. I artiklen hernede omtaler forfatteren Brendan O'Neill hende dog som 'Labour-Overhusmedlem Baronesse Catherine Ashton', [jeg er ikke helt klar over hvilke kapaciteter eller sovsekander og kasketter adresseres på én gang].

 
  Mirror Mirror on the Wall.....

Når man hører parlamentsmedlem baronesse Catherine Ashton give forelæsninger om demokrati er lidt som at høre Klokkeren fra Notre Dame uddele skønhedstips.

Ikke folkevalgt

Dette er en kvinde som aldrig i hele sit liv har stillet op til et valg, som aldrig har gjort sig gældende i det farlige område som hedder den offentlige mening, og som blev ophøjet til sin nuværende position som en Europæiske Unions Høje Repræsentant for Udenrigs Affærer gennem kulissespil og hemmelige studehandler.

Og alligevel skrev den skamløse baronesse en artikel som råder det egyptiske folk om hvordan man skal så 'dyb demokrati' i deres plagede nations fibre. Som hun aner noget om hvad 'dyb demokrati' er for noget.

Dyb Demokrati versus Overfladedemokrati

Det mest slående aspekt af baronesse Ashtons artikel var den måde hvorpå hun forsøgte at skelne mellem 'overfladedemokrati', hvilket vil sige mennesker som vælger deres politiske repræsentanter - og 'dyb demokrati', som ikke kun omfatter valg-aspektet, men også 'respekt for loven, ytringsfrihed, et uafhængigt retsvæsen og en upartisk regering'.

 

Kort sagt, vi bør hilse det egyptiske folks råb på deres demokratiske rettigheder velkommen, ja, men også forstå, at Egypten p.t. ikke har den 'dybe' infrastruktur som er nødvendig for at få demokratiet til at fungere. Egypterne kunne måske få det som de ville have det, afsætte Mubarak, og erstatte ham med nogle frit valgte ledere, men dette ville ikke nødvendigvis være en 'dyb demokratisk' handling.

Dette tvivlsomme argument, som antyder at Arabere beboer en verden som desværre ikke er forberedt til ægte demokrati, er dukket op alle steder de seneste dage.

'Er Egypten klar til demokrati?' spørger kommentatorer. Der er mere til demokrati end højlydt at kræve at en person man hader og at han erstattes af en man kan lide.

Daniel Johnson fra Standpoint Magazine taler for mange når han siger at, Egypten lige nu ikke er i besiddelse af mekanikken, så som et uafhængigt retsvæsen og en fri presse, som vil kunne få demokratiet til at fungere.

Så måske er det nødvendigt at der på kort sigt er brug for en stærk mand.

Baronesse Ashton foretrækker at sige at vi bør 'hjælpe' Egypterne med at 'installere de rigtige institutioner og holdninger' for at sikre at 'dyb demokrati slår rødder'.

Dette er ikke kun enormt patroniserende; ikke folkevalgte hvide tilbyder protesterede brune mennesker forslag for hvordan man bygger et ægte demokrati, det viser også at mange herovre ikke aner det mindste om hvad demokrati er.

Præfabrikerede politiske institutioner

De har misforstået det hele og vendt det på hovedet. Det er ikke præfabrikerede politiske institutioner som gør demokrati muligt, men snarere demokratiet som afføder nye politiske institutioner.

Hvis Egypten skal få en fri presse, et acceptabelt retsvæsen, en livlig offentlig debat og alt hvad der hører til, bør disse ting komme fra egypternes egne demokratiske krav. Det er deres pression, deres misfornøjelse med den eksisterende ordning, som muligvis vil tvinge dem til at skabe ny institutioner som bedre opfylder deres forventninger.

Når Ashton, som er et ekko af mange andre, henviser til 'dyb demokrati', mener hun ikke dyb som i dybtgående - hun mener bureaukrati, den grå og ansvarsfri sfære som hun stiler efter, det afskaffede rige af eksperter og ikke folkevalgte høje repræsentanter, tidligere kendt som 'Viceroys' [statholdere].

 
  Brendan O'Neill

Og det hun nedsættende kalder 'overflade-demokrati', er faktisk den ægte vare: mennesker som kræver ændringer og forventer at samfundsinstitutionerne repræsenterer deres vision af en friere mere retfærdig fremtid.

Ideen om at vi først bør skabe den rigtige slags politiske institutioner, og at derefter det egyptiske folk vil være i stand til at nyde 'dyb demokrati', er i virkeligheden et argument for at bureaukratisere, og om muligt dæmpe den demokratiske opstand i Kairo.

Vestlige bureaukrater, som hovedsageligt ser demokratiet som en teknisk affære, et spørgsmål om infrastruktur, fjernt fra de levende, åndende svedende masser, er rædselslagne.

Telegraph 7 februar - Baroness Ashton lectures Egypt on democracy. What does she know about it? (Brendan O'Neill)

Brendan O'Neill is the editor of spiked, an independent online phenomenon dedicated to raising the horizons of humanity by waging a culture war of words against misanthropy, priggishness, prejudice, luddism, illiberalism and irrationalism in all their ancient and modern forms.

Relateret:

Balder Blog 13 februar 2011 - England: David Cesarani, jødisk holocaust entreprenør foreslår massakre på egyptiske demonstranter (Brendan O'Neill)

Balder Blog 1 februar 2011 -Israel opfordrer Canada, USA og Europa til at standse kritik af Mubarak

 


Print Post

Dagens citat
»It is stupidity and evil not to desire death for those who call to boycott Israel«
(Comment on Breivik massacre in the Israeli press)